Legenden Lee
Lee Alexander McQueen blev født i Øst-London i 1969. Allerede i en ung alder begyndte han at lave kjoler til sine søstre, og som 16-årig fik han plads som lærling ved Savile Row tailors Anderson & Sheppard.
Han endte med at få meget erfaring indenfor kostume-design, og fik også den prestigefyldte designuddannelse ved Central Saint Martins College of Art and Design.
I 1992 startede han sit eget mærke, og i 2000 købte Gucci 51% af selskabet, mens McQueen fortsatte som kreativ chef.
McQueen lancerede i 2006 sit undermærke, McQ, som er en billigere linje med tøj til både mænd og kvinder. Modehuset producerer også tilbehør og parfume.
Læs kommentarer