Forårets 10 største tendenser
Skrevet 19. feb 2008 af Costume.dk. Foto: Fashionactive
Se forårets og sommerens største tendenser - og få tips til din stil
Gule nuancer
Lad din sommerkjole være gul, eller brug gul som pift
Dette forår er der knald på farverne, og en af de hotteste er gul. Hos Louis Vuitton er der pastelgul og flurescerende citrongul, hos Gucci er solgul kombineret med sort, hvid og grå i form af grafisk storblomstrede mønstre. Sonia Rykiel viste velourkjoler, buksedragter og trenchcoats i nuancer fra solgul til safran, mikset med cremet hvid og sandfarvet, mens Diane von Furstenberg blander gul i blomstermønstre med pink, petroleum og blå.
Tip: Citrongul er flot og sommerligt at mikse med lys grå, cremefarvet og hvid
Tip: Du kan nemt få den gule farve ind i din garderobe med et par gule sko eller en gul taske
Kommentar
-
Linda :D Endelig noget måde med masser af farver og pang! :D Det har jeg ventet på meget længe! Jeg får altid at vide at mine farver som f.eks. flotte gule og grønne farver ikke passer sammen og at mine farver er lidt for meget farvet. Men endelig er der andre end mig der kan lide farver ;) .. Så er det måske ikke kun mig der syntes farverne var ved at være lidt for grå,lilla og sort :D.. ELSKER FARVER, TØJ & SKO! :D