Lev det søde shoppeliv i Rom

Er du til casual tøj, sjove sko og en overordnet cool stil, må du ind i den lille butik Ainulindalë Er du til casual tøj, sjove sko og en overordnet cool stil, må du ind i den lille butik Ainulindalë
Skrevet 6. mar 2008 af Costume.dk. Foto: Costume.dk

Rom er fuld af herlige butikker

Antikke ruiner, idylliske gader, cool koncept­butikker og italienske modehuse på stribe. Rom er en fryd for øjet og fashionistaer

Maxmara på budget
Er du vild med Maxmara og Sportmax, vil du elske Max & Co. Det italienske mærke er nemlig Maxmaras mest budgetvenlige underlinje med ballerinaer til omkring 1.000 kroner og cashmeretrøjer til omkring 900 kroner. Stilen er hverdagschik, og kollektionerne utrolig brugbare med korte kjoler med bælter, søde skjortebluser, brede jeans, smoking­knickers og klassiske trenchcoats. Og vil du lige tjekke hovedlinjen, ligger Maxmara i samme gade.      
Max & Co., Via dei Condotti  46,
www.maxandco.com

Lidt af alt det lækre
Det første, du bliver grebet af hos Tad, er duften fra de friske blomster ved indgangen. Det næste er stængerne med designertøj fra Chloé (og sko og tasker), Derek Lam og 3.1 Phillip Lim, og det sidste er hylderne med parfumer og cremer fra Carthusia, Bond No. 9, Dr. Sebagh og Nougat London i indpakninger, der er som taget ud af poesibøger fra 1950'erne. Og så selvfølgelig slangeskindstaskerne fra Zagliani og skoene fra Marc by Marc Jacobs.
Tad, Via del Babuino 155 A,
www.taditaly.com 

Eventyrlig shopping
En lyserød karruselhest på en guldstang, et klædeskab, der fylder den ene væg, en sølvfarvet cylinder trukket ned over lysekronen og en skovbæryoughurt-farvet sofa i midten. Butikken Ainulindalë (der betyder ‘de helliges sang' på forfatteren J. R. Tolkiens elversprog) gør dig i godt shoppehumør. Og endnu mere, når du finder ud af, at designeren, der dominerer bøljerne, er Stella McCartney suppleret af fantasifulde Tsumori Chisato, fine Temperley, skarpe Preen, jeans fra Citizens of humanity og sko fra Veronique Branquinho.   
Ainulindalë, Corso Rinascimento 13,
www.ainulindale.it 

3 på stribe
Der er en, der er to, der er tre Josephine de Huertas & Co.-butikker, som ligger som perler på en usandsynlig fotogen snor i en af Roms mest idylliske gader. Alle er de pyntet med lyserødt blomster­tapet og lyserøde puffer. I de to butikker på Via del Governo Vecchio er udvalget feminint med tøj fra Alberta Ferretti, Paul & Joe, See by Chloé, sko fra Paul Smith og tasker fra Anya Hindmarch. I den tredje er udvalget mere sporty og fra underlinjer som Paul & Joe Sister og Paul Smith Pink.
Josephine de Huertas & Co., Via del Governo Vecchio 68 og
Via di Parione 19-20,
www.josephinedehuertas.com 

Læs resten af den store shoppeguide til Rom i Costume 72

5 numre af Costume + Julie Fagerholt t-shirt + Catwalk tillæg for kun 179,00 kr + 49,00 kr i porto. SPAR: 869,75 kr. BESTIL

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Relaterede

Mest læste


Abonnér på COSTUME.DK Se alle tilbud