Trænger dit hår til let og luftig fylde i sommervarmen, kan du bruge en mousse. Vi har testet en lang række og valgt de 4 bedste til dig
Beskyttende
Bruger du hårtørrer eller andre varmeredskaber dagligt, er det vigtigt at bruge et stylingprodukt, der beskytter håret, som Redkens Full frame 07 protective volumnizing mousse. Fordel moussen i hele dit hår med en børste, og føn. Håret kan føles en smule stift, men fylden holder hele dagen.
Full frame 07 protective volumnizing mousse fra Redken til 235 kr.
Plejende
Ser dit hår lidt trist og skadet ud, er det værd at investere i Caviar anti-aging mousse fra Alterna. Som navnet antyder, indeholder moussen ekstrakt fra kaviar, som har en anti-aging-effekt på håret og gør det mere glansfuldt. Kram moussen ind i dit fugtige hår, og føntør det, som du plejer. Håret føles med det samme blødt og voluminøst.
Caviar anti-aging mousse fra Alterna til 299 kr.
Volumen
Mange skandinaver har et meget fint hår, som ofte kan være svært at style. Extra-body sculpting foam fra Paul Mitchell giver volumen til hvert enkelt hårstrå, så det fremstår kraftigere. Fordel moussen i dit våde hår med en børste, og føntør det med en diffuser. Håret bliver afstivet, men føles stadig fleksibelt.
Extra-body sculpting foam fra Paul Mitchell til 165 kr.
Budget
Har du etageklippet hår, skulle du prøve Definition mousse fra Pantenes nye Lift & definition-serie. Moussen er nem at fordele og får de forskellige længder og lag i håret til at træde tydeligt frem. Samtidig giver moussen en god fylde, der holder hele dagen. Og har dit hår tendens til at kruse, hjælper den også på det.
Lift & definition definition mousse fra Pantene til 37 kr.

Full Frame 07 protective volumnizing mousse fra Redken til 235 kr.