THE BLUES: Efterårets absolutte it-farve er blå i alle nuancer - fra babyblå, støvet gråblå og petroleumsblå til intens blå og marineblå. Versace åbnede sit show med enkle minikjoler og korte frakker i gråblå, mens Bottega Veneta (billedet) åbnede med en overdådig deminblå uldfrakke. Preen har kjoler i intens blå, Stella McCartney har kjoler i himmelblå, og hos Balenciaga ses samurai-bikerjakker i isblå og turkis
CIGARETBUKSER: Efter en sommer med vide bukser i massevis, er de supersmalle cigaretbukser tilbage. Og det er de i alskens farver, længder og materialer som læder, uld og bomuld. Balenciagas udgave har indsnit i siderne og ved knæene, hvor der også er sat latex ind. Hos Viktor & Rolf har bukserne pressefolder og opsmøg, og hos Alexander Wang (billedet) har bukserne høj talje og synlige lynlåse
PELS: Sæsonens pels er farverig eller detaljeret. Hos Marni og Louis Vuitton er der et bredt udvalg af både breitschwantz og ræv i skønne farver som karry, okker, lysegrøn, gammelrose, grå og blå. Mens der hos Gucci, Fendi og Burberry Prorsum (billedet) er pelse i naturfarver som sort, grå og brun med detaljer som store kraver i taft og en forarbejdning, der får pelsen til at syne som fjer