Hvordan plejer jeg mine vipper?
Skrevet 22. okt 2008 af Costume. Foto: Cecilia Carlstedt
Brug en plejende gel, lyder Miss Costumes råd til Clara
Hej Miss Costume
Jeg er en pige, som bruger meget mascara (man kan aldrig bruge for meget mascara), så derfor vil jeg spørge om, hvad jeg kan gøre for at pleje øjenvipperne.
Kærlig hilsen Clara
Kære Clara
Tak for din mail. Først vil jeg understrege, at det er supervigtigt, du tager din øjenmakeup af hver aften. Det er ikke rart at sove med makeup, og du kan risikere, at dine vipper knækker af.
Du kan få flere mascaraer, der plejer dine vipper. Ceramide lash extending treatment mascara fra Elizabeth Arden er rigtig god. Den styrker vipperne, så de bliver længere, mens man har mascara på øjnene. Meget smart. På Hotbeautystuff.dk kan du få plejende gel, som du kommer på som en mascara. Den kan bruges alene eller under almindelig mascara. Den får dine vipper til at gro, så du efter en måned er tættere på at have øjne som Bambi. På samme webshop kan du få en plejende creme fra Talika, der ligeledes får dine vipper til at gro. Den skal på vipperne morgen og aften, og her vil du også se et resultat efter cirka en måned.
Klik her, og se, hvordan du får perfekte vipper
Kærlig hilsen Miss Costume
Klik her, og læs flere svar fra Miss Costume
Har du også et spørgsmål til Miss Costume? Så skriv til miss@costume.dk