- Artikel
- Galleri (6 billeder)
Nyt i butikkerne
Afsnit 1: Nyt i butikkerne
1:
Undertøj fra H&M til 199 kr.
Vær velklædt fra inderst til yderst - det afspejler sig på hele dit look. Undertøjet fra H&M er med det farverige og blomstrende mønster superfeminint og faconen gør det forførende i ægte 1950'er stil. Lad en bh-strop titte frem under din top, som en fin lille detalje.
Kan købes hos H&M over hele landet.
2: Top fra Marc by Marc Jacobs til 2.170 kr.
Pastelfarverne bliver en af sommerens store farver. Tag forskud på tendensen allerede nu med de mange pre-kollektioner, der lander i butikkerne i disse dage. Toppen fra Marc by Marc Jacobs vil være fin til et par shorts og strømpebukser.
Køb den hos Marc by Marc Jacobs, Christian IX s Gade 3-5, København K.
3:
Sko fra Topshop til 699 kr.
Skynd dig forbi Topshop, som netop har fået nye sko hjem. Gør en fin festkjole mere rå med et par høje sorte lak-sandaler med gyldne nitter. Og brug dem også til sæsonens sorte lædergamacher, hvis du vil have ekstra lange ben.
Køb dem hos Topshop, Østergade 24, København K.
4:
Jakke fra Cos til 790 kr.
Udskift din cardigan med en lille kort jakke. Undgå kolde arme ved at tage en langærmet T-shirt indenunder, og smøg ærmerne en smule op for et cool og casual look. Sæt jakken til et par jeans eller en nederdel, og lad den stå åben.
Find den hos Cos, Østergade 35, København K.
5:
Kjole fra See by Chloé til 2.200 kr.
Du kommer ikke udenom denim næste sæson. Det skal helst være lyst som kjolen fra See by Chloé, der sagtens kan tages i brug allerede nu. Brug den med et par strømpebukser, grove bikerstøvler og en lang cardigan for et mere råt udtryk.
Køb kjolen hos FF2, Volden 29, Århus C
6:
Taske fra Tsumori Chisato til 2.395 kr.
Du finder altid masser af feminine og fantasifulde print hos japanske Tsumori Chisato, der kan gøre selv den mest vinterdeprimerede shopper glad. Det er svært at få øjnene fra tasken, der er lavet i 100 procent silke og med en kant i babyfløjl. Perfekt at opdatere en mørk vintergarderobe med. Køb den hos Lubarol, Gothersgade 34, København K.






