Nyt i butikkerne

Afsnit 1: Nyt i butikkerne

Skrevet 2. feb 2009 af Marie Hindkær Andersen.
Læs kommentarer

1:

Top fra Topshop til 225 kr.

Træn dine mavemuskler, for sæsonens hippeste top viser masser af maveskind. Sæt den sammen med et par højtaljede stramme jeans, og dine ben vil synes uendeligt lange. Eller brug en tanktop indenunder, hvis maven endnu ikke er helt klar til at blive vist frem. Find den på Topshop.com

2:

Jakke fra H&M til 498 kr.

Det er stadig koldt udenfor, men det bør ikke forhindre dig i allerede nu at købe din nye overgangsjakke - bare brug den med en varm strikbluse indenunder. Jakken fra H&M er lavet i hør, hvilket giver den en lidt rå overflade, mens den oversize facon gør den mere casual. Få oplyst nærmeste forhandler på 7010 2331.

3:

Kjole fra Designers Remix Collection til 1.899 kr.

Ét er sikkert - man kan aldrig få for mange sorte kjoler. Denne fra Designers Remix Collection bliver hverdagsagtig med et par flade støvler eller ballerinasko og festklar med et par tårnhøje stiletter. Find den hos Designers Remix Collection, Pilestræde 8D, København K.

4:

Bælte fra By Malene Birger til 499 kr.

Sæt et farverigt bælte i taljen. Vælg det smalt som dette fra By Malene Birger, der kommer i flere klare farver. Brug det til et par højtaljede bukser eller udenpå en åbentstående cardigan. Fås hos By Malene Birger, Antonigade 6, Kbh. K.

5:

Bluse fra Part Two til 899 kr.

Sæt kulør på et par blå jeans med en farvet top. De orange/røde nuancer bliver et hit til sommer og er især flot til en solbrun hud. Indtil da kan du lege med lidt selvbruner eller sætte et brunt tørklæde i halsen. Du kan få oplyst nærmeste forhandler på 7030 2828.

6:

Top fra Vivienne Westwood til 2.070 kr.

Det er sikkert gået op for dig, at 1980'erne er på vej tilbage i modebilledet. Udover masser af lys denim, skulderpudder og nitter, betyder det også et gensyn med binde-toppen. Brug den over en kort tubekjole for et afslappet og råt look, og sæt et par ankelstøvler til. Du finder toppen hos Lundgren P, Guldsmedgade 21, Århus C.

 

Top fra Topshop til 225 kr.1 Kjole fra Designers Remix Collection til 1.899 kr.3 Bluse fra Part Two til 899 kr.5
Jakke fra H&M til 498 kr.2 Bælte fra By Malene Birger til 499 kr.4 Top fra Vivienne Westwood til 2.070 kr.6

Relaterede

Mest læste


Abonnér på COSTUME nu! Se alle tilbud