Kickstart din krop til foråret
Skrevet 1. februar 2009 af Costume . Foto: Bulls
Costumes udsendte journalist har været på beauty-bootcamp. Få hendes personlige træners kostplan, og test hvilken ayurveda-type du er
Costume sendte journalist Katrine Brygmann på tre dages beauty-bootcamp, så hun kunne blive strammet op, spise sundt og få energien tilbage.
Hun var på spahotellet Sankt Jörgen Park Ressort i Gøteborg i Sverige, hvor du kan træne intensivt, få udrensende behandlinger, afstressende behandlinger og spise rigtig sundt.
Mathias er personlig træner hos spahotellet. Du kan få hans kostplan herunder. Kostplanen er til 14 dage og en proteinrig kost med mange grøntsager, grøn te, nødder og 20 gram fiskeolie dagligt. Efter 14 dage uden kulhydrater skal du dog indføre fuskmåltider, som han kalder det: en-to gange om ugen, hvor du spiser kulhydrater, så du ikke bliver syg af mangel på kylhydrater. Men det hedder en-to måltider med pasta, brød eller ris. Ikke en-to dage.
Morgenmad:
5 gram fiskeolie (omega 3 kapsler) , multivitamin
grøn te
håndfuld nødder
200 gram rødt kød: okse, kalv, svin
eller
smoothie med to spiseskefuld proteinpulver
eller
omelet med fire æg
Mellemmåltid:
5 gram fiskeolie
et kogt æg
en håndfuld nødder
Økologisk kaffe ( evt. med et skvæt fløde i - ingen mælk)
Frokost:
5 gram fiskeolie
grøn te
200 gram hvidt kød: Kalkun, kylling
grøntsager som salat, wok eller bagt i ovnen. For eksempel broccoli, blomkål, spinat, gulerødder, røde løg, purløg, pastinak, champignoner.
Aften:
5 gram fiskeolie, zink, magnesium, multivitamin
grøn te
fisk 200 gram
samme slags grøntsager som til frokost
(Et glas rødvin - spansk, hvis det gør aftenen lidt sjovere)
OBS: Ingen kulhydrater som pasta, ris, brød, kartofler eller den slags. De eneste kulhydrater, som fungerer, er grøntsager.
Costumes udsendte blev testet, hvilken ayurveda-type, hun er. Test, hvilken type du er - klik her.
Kilde til madplan: Træner Mathias, Sankt Jörgen Park Spa
Kilde til ayurveda-type: Sankt Jörgen Park Spa, Gøteborg
Skriv en kommentar