Lingeri inspireret af Chaplin vinder talentkonkurrence

Designstuderende og vinder, Christina Højris Ottosen (th.), dommer og konferencier Eva Kruse og det vindende sæt lingeri Designstuderende og vinder, Christina Højris Ottosen (th.), dommer og konferencier Eva Kruse og det vindende sæt lingeri
Skrevet 17. mar 2009 af Costume. Foto: costume.dk

Designstuderende Christina Højris Ottosen vandt Triumph Inspiration Award

Du forbinder nok ikke umiddelbart Charles Chaplin med forførende lingeri. Men designstuderende  blev ikke desto mindre inspireret af den afdøde filmstjerne, da hun designede sit vindende sæt lingeri til Triumph Inspiration Award.
Award-showet blev afholdt på Halvandet i København mandag 16. marts, og 10 studerende fra Teko i Herning viste deres bud på kreativt lingeri.
Dommerpanelet bestod af Costumes chefredaktør, Rikke Agnete Dam, Eva Kruse, der er direktør i Danish Fashion Institute, Ingrid Søe, der er designchef på Teko og Sofie Lindahl-Jessen, der er marketingschef hos Triumph.
Temaet var Icons, og blandt de utrolige kreationer var blandt andre Picasso, Mozart, Tim Burton og den vindende Charles Chaplin.
Dommer og konferencier, Eva Kruse, var imponeret over de mange flotte og kreative bud:
"Der ligger et kæmpe potentiale i design af lingeri, som kun er ved at nå overfladen herhjemme. Ligesom sidste år har vi set så utrolige showpieces, som i virkeligheden lige så godt kunne komme fra professionelle designere. Jeg er virkelig positivt overrasket," siger Eva Kruse.
26-årige designstuderende Christina Højris Ottosen skal nu dyste internationalt til modeugen i Milano i september 2009. Vinderen af den internationale konkurrence får 15.000 Euro (cirka 111.850 kroner) og får omdannet sit showpjece til et kommercielt sæt undertøj, som du herefter vil kunne købe i udvalgte Triumph-butikker verden over.
Når Christina Højris Ottosen er færdig på Teko regner hun med at søge ind på Royal Collage of Art i London, hvor også sidste års vinder, Astrid Andersen, er studerende.

Klik her, og se de kreative lingeri-sæt

Læs kommentarer

Konkurrencer

Mest læste


Abonnér på COSTUME nu! Se alle tilbud