Mød de største skønhedsikoner

35-årige Kate Moss brød igennem som model i 1990. Hendes katteagtige øjne og trutmund gør hende til et af de største skønhedsikoner. 35-årige Kate Moss brød igennem som model i 1990. Hendes katteagtige øjne og trutmund gør hende til et af de største skønhedsikoner.
Skrevet 6. maj 2009 af Julie Kase . Foto: Bulls

Tendenser kommer og går, klassisk skønhed består. Se nogle af de største skønhedsikoner gennem de sidste 50 år

Trutmund, symmetri og fyldigt hår er nogle af de træk, der kendetegner en klassisk skønhed. Lær tre typer af klassiske skønheder at kende her:

Uskyldig og sexet
Kate moss er blevet sammenlignet med en ung Brigitte Bardot flere gange – og ikke uden grund, for Kate Moss er både en af verdens største skønheds- og stilikoner, som franske Brigitte Bardot var det i 1950’erne til 1970’erne. Langt hår i midterskilning, katteagtige øjne og en velformet trutmund kendetegner disse skønheder. Ansigtstrækkene er sarte og feminine, men udtrykket og stilen balancerer mellem uskyldig og sexet. Øjnene sidder langt fra hinanden – et træk som i lighed med symmetri betegner skønhed i mange tilfælde.
Andre skønheder med dette look: sangerinden og skuespillerinden Vanessa Paradis, modellerne Gemma Ward og Lily Donaldson.

Mørk og mystisk
Det siges, at blondiner har det sjovere, men hvad betyder det, når den mørke og mystiske skønhed stråler af styrke og selvtillid? Fællestræk for denne type skønheder er tykt blankt hår og kraftige øjenbryn. Den amerikanske supermodel Hilary Rhoda har stor succes, og hun bliver ofte sammenlignet med en ung Brooke Shields. I modsætning til mange af sine kollegaer bevarede Rhoda sine kraftige øjenbryn, da hun startede som model. Et klogt træk, da trenden, som ellers har ligget i dvale siden 1980’erne, er tilbage i stor stil i dag.
Andre skønheder med dette look: Elizabeth Taylor, Cindy Crawford og Audrey Hepburn.

Eksotisk
Blandt eksotiske skønheder er blandt andre Sophia Loren, der stod som Brigitte Bardots mørke modsætning i 1950’erne og 1960’erne. Bianca Jagger, der er en anden eksotisk skønhed, var gift med Mick Jagger og var et af 1970’ernes største stilikoner. Hun festede på Studio 54 i New York og var nær ven af Andy Warhol. Nye skud på den eksotiske stjernehimmel er modellen Jourdan Dunn og skuespillerinden Frieda Pinto. Denne gruppe skønheder repræsenterer et herligt miks af nationaliteter, og de står som smukke rollemodeller for kvinder over hele verden.
Andre skønheder med dette look: den danske supermodel Helena Christensen.

Se de smukke kvinder – klik her.

5 numre af Costume + Julie Fagerholt t-shirt + Catwalk tillæg for kun 179,00 kr + 49,00 kr i porto. SPAR: 869,75 kr. BESTIL

Kommentarer

  • Anne Hej. Jeg vil bare give Benedikte fuldstændig ret. Artiklen handler jo præcis som Benedikte siger om at finde fællestræk ved nogle af de største skønhedsikoner de sidste 50 år. Under disse fællestræk kan man jo så selv placere Marilyn Monroe, Twiggy og så videre - det er jo præcis det, der er formålet med artiklen! At finde frem til, hvilke træk der karakteriserer de største skønheder.
  • Benedikte Jeg synes man skal huske på at de fleste mennesker har en forskellig opfattelse af begrebet skønhed. Jurnalisten vil ikke nævne de skønneste kvinder der har excisteret, men forsøge at finde fællestræk ved "nogle" skønhedikoner gennem de sidste 50 år. Marlyn Monroe døde altså i 1962. Og skelet-twiggy-tøsen er da ikke skøn! Jeg synes det er en fin artikel som måske fører os nærmere svaret på hvad skønhed er. Men jeg synes det er latterligt at blive sur over at 100 vis af gamle afdøde koner ikke bliver nævnt, når det nu ikke er en stor og vigtig undersøgelse, men bare en mindre artikel.
  • ole Årets værste artikel - rettere skandale :S .
  • ..... undskyld mig, men personen bag denne artikel er åbenbart blind eller har ikke kendskab til hvad ægte skønhed er. Det da brutalt at nævne Gemma Ward som en skønhed?? det jo hel synd, ordet skønhed dør. sorryy..
  • Carol Ikke en særlig udfyldende artikel. Personen, der har skrevet den, har muligvis ikke hørt om "de gamle" skønheder. Twiggy er et af verdenshistoriens største stilikoner, og det er en kæmpefejl, at hun ikke er nævnt. Desuden blev de samme ord og sætninger brugt uafbrudt, såsom "eksotisk skønhed" og "uskyldig og sexet." Så varier dog dit sporgbrug, lille ven!
  • Julia. HVOR ER TWIGGY???
  • Anna ...Ingird Bergman, Greta Garbo, Marlene Dietrich, Maria Callas - eller Prinsesse Diana!
  • Olde Jamen , denne artikel må da være skrevet af en meget ung og uvidende person, man burde da ikke lave sådan en artikel og så uden at blinke undlade, Twiggy, Jean Schrimpton, Evangelista, Campell, Tyra Banks og jeg kunne da blive ved
  • Clement Hvad er der blevet af Marilyn Monroe ???

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Relaterede

Mest læste


Abonnér på COSTUME.DK Se alle tilbud