10 tips til din netshopping

Meld dig til nyhedsbreve, husk told, når shopper hos amerikanske netbutikker, og få mål på det, du køber

Læs mere fra: netbutikker
Skrevet 14. maj 2009 af Marie Hindkær Andersen .
1. Mange netbutikker kører med skjulte rabatter, så du kan spare endnu mere ved at shoppe på nettet. Vouchercodes.com, Hotukdeals.com og Rabatkoden.dk bliver løbende opdateret med rabatkoder. Så husk at kigge forbi, inden du shopper.

2. Meld dig til nyhedsbreve og mailinglister hos alle dine favoritbutikker. På den måde får du altid besked om gode tilbud og fri forsendelse.

3. Det kan godt være, at det ikke er diverse valutakurser, du tænker mest på, når du endelig har fundet din drømmekjole. Men husk alligevel at holde øje med kursen, og undersøg, om du selv kan vælge med hvilken valuta, du vil betale. Så kan der nemlig være penge at spare.

 4. Undersøg før du køber, om du kan finde den samme vare endnu billigere på en anden netbutik. Der kan være flere hundrede kroner at spare – ofte fordi at forsendelse bliver lagt oveni og varierer fra butik til butik.

5. Køber du på en amerikansk netbutik, bliver der lagt moms, det vil sige 25 procent, oveni alt, hvad du køber. Og køber du for mere end 1.150 kroner, skal du også betale told af varen og forsendelsesomkostningerne. Tolden varierer lidt, men generelt kan du regne med 12 procent.

6. Få altid mål på det, du køber. Størrelser varierer fra mærke til mærke, så det kan sagtens være, at du bruger størrelse 37 i Chloé-sko, men størrelse 38 i Marc Jacobs.

7. Billeder kan snyde, og det kan nogle gange være svært at se, hvilket materiale det præcist er, at toppen fra Luella er lavet i. Læs alt, hvad der står om varen – også det kedelige. Det kan redde dig fra et fejlkøb.

 8. Når du shopper highstreet, varierer kvaliteten meget. En god huskeregel er, at undgå stærke farver og mønstre. Det er ofte her, at det kan ses, om der er tale om highstreet eller luksus.

9. Ebay er verdens største markedsplads, og der er ikke det, du ikke kan finde her. Hvad enten du køber en dyr designertaske eller et lille vintagesmykke, skal du altid betale via Paypal. Det fungerer lidt som en bank, hvor du får en konto tilknyttet dit kreditkort. Skulle du blive snydt, kan du nemlig få dine penge tilbage.

10. Mangler du inspiration til dit næste køb, eller har du brug for at se, hvordan andre piger styler et look, er der hjælp at hente på online-stilgallerier. De bedste er StyleGALLERY.dk, Minoutfit.se og Lookbook.nu. Desuden er der masser af inspirerende danske og udenlandske modeblogs. Find dine favoritter og følg dem. De giver dig et lynhurtigt og stilsikkert overblik over de bedste køb og de sejeste tendenser lige nu. Styleblog.dk har samlet nogle af Danmarks bedste – og herfra kan du klikke dig videre ind på andre blogs over hele verden.

 

1:Hos den amerikanske netbutik Lagarçonne.com har de masser af flotte kjoler. Før du trykker køb, skal du bare huske at regne moms og told med i prisen.

1

5 numre af Costume + Julie Fagerholt t-shirt + Catwalk tillæg for kun 179,00 kr + 49,00 kr i porto. SPAR: 869,75 kr. BESTIL

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Abonnér på COSTUME.DK Se alle tilbud