DESIGNEREN: Pernille Skriver bevarer et overblik på settet og sørger for, at fotografierne passer til hendes inspiration og design.
Hvordan har du forberedt dig?
"Jeg begynder allerede at tænke på kampagnen, mens jeg designer kollektionen. Man skal fornemme, at inspirationen er den samme. Denne gang har jeg hentet inspiration fra 1930'ernes franske designer madame Grès og hendes draperinger, Katharine Hepburns rå diva-look og Marlene Dietrichs store rober. Jeg briefer Karin (artdirectoren, red.) på, hvad jeg er inspireret af, så hun kan arbejde videre ud fra det," siger Pernille Skriver.
Hvad er vigtigst for dig i denne kampagne?
"At jeg kan se Part Two i billederne. I makeuppen, håret, den måde, tøjet sidder, modellens look og stilen i fotografierne. Selvom det er helt enkle billeder med en model i front og ensfarvet baggrund, skal det være tydeligt, at det er Part Two. Det kommer til udtryk med blandingen af det feminine og maskuline og modellens naturlighed."
Hvorfor er en kampagne vigtig for mærket?
"Alle vores tanker og ideer bag mærket skal komme klart til udtryk, så man kan afkode, hvad Part Two står for, og at det er et mærke, man kan identificere sig med. For eksempel skal det ikke være for sexet. Part Two-pigen er en pige med power. Hun er sensuel, feminin, stærk og selvstændig."
Næste »
5 numre af Costume + Julie Fagerholt t-shirt + Catwalk tillæg for kun 179,00 kr + 49,00 kr i porto. SPAR: 869,75 kr.
BESTIL