H&M'S SAMARBEJDER: Den svenske tøjgigant H&M har i år beriget os med hele tre designer-samarbejder. I april stod vi i kø for at få fat i Matthew Williamsons farverige påfugle-inspirerede kollektion for H&M, i november trådte vi op i glamourøse stilethæle fra Jimmy Choo for H&M, og i december klædte vi os i Sonia Rykiel funky og feminine lingerikollektion for H&M. Og glæd dig til lørdag 20. februar 2010, for her går det løs med budgetvenlige sager fra Sonia Rykiels strikkollektion for H&M.
Læs kommentarer
STILIKON: Vi beundrer Mtv-værten Alexa Chung for hendes quirky chikke garderobe i 2009. Og i år opnåede hun også den ære at få opkaldt en taske efter sig: Alexa bag fra Mulberry. Andre stilfulde kendisser, der har fået opkaldt en taske efter sig, er Jane Birkin med the Birkin bag fra Hermés og Jackie Kennedy Onassis med the Jackie fra Gucci.
BEDSTE LOOK PÅ DEN RØDE LØBER: Et af de bedste øjeblikke på den røde løber i år var, da skuespillerinden Jennifer Connelly mødte op i en grøn pailletkjole fra Balmains forårskollektion 2009 til premieren på filmen He's just not that into you. Bare rolig Jennifer, vi er "into you". Andre velklædte kvinder i år er: Diane Kruger, Chloë Sevigny, Kate Moss, Sienna Miller, Erin Wasson, Julia Restoin-Roitfeld, Michelle Obama, Lou Doillon, Kate Bosworth, Daisy Lowe, Mary-Kate og Ashley Olsen, Gwyneth Paltrow og Audrey Tautou.
Læs kommentarer
STRIBER: Striber har været en af de mest hotte tendenser både i 2009, og stilikoner som Claudia Schiffer har taget tendensen til sig. Den tyske supermodels stribede T-shirt er fra Chanel, og det franske modehus er da også kendt for blandt andet striber. Coco Chanel begyndte nemlig at gå i stribede bluser i starten af 1900-tallet, efter hun havde set franske fiskere i stribede bluser.
Læs kommentarer
ÅRETS DOKUMENTARFILM: I september 2009 var der Danmarks-premiere på dokumentaren The September Issue. Filmen handler om amerikansk Vogues legendariske september-nummer 2007, der vejede to et havlt kilo, bød på 840 sider og var det største magasin nogensinde. Til den amerikanske premiere på dokumentaren havde Vogues chefredaktør Anna Wintour en Prada-kjole på (billedet). The September Issue var nomineret til Grand Jury Prize og vinder af Cinematography Award på Sundance Film Festival 2009. Og på Costume vinder filmen prisen som årets dokumentarfilm.