De 7 bedste tips til dine jeans
Se, hvordan du skal vaske dine jeans, hvordan du får dine ben til at syne længere, og hvordan du kan få din numse til at se pænere ud
Læs mere fra:
jeans
Skrevet 18. jan 2010 af Costume.
Vask
Mørke jeans mister ofte deres farve, så derfor skal du vaske dem ved lav temperatur. Brug altid flydende vaskemiddel i stedet for pulver, da det ofte sætter sig i fibrene som hvide striber. Har du købt nye jeans, er det en god ide at gå dem godt til, så farven sætter sig, og du kan mærke, at de har formet sig efter din krop. Nogle jeans-elskere vil endda sige, at du slet ikke skal vaske dine jeans. Du kan også lave en "snyde"-vask, hvor du hænger dine jeans i badeværelset, når du er i bad, så de bliver dampet.
Frisk farven op
Hvis dine sorte jeans er blevet slidte og grå, kan du give dem en omgang sort Dylon, som du kan købe hos Matas. Dylon er farve, du putter i vaskemaskinen sammen med dine jeans. Når dine jeans er tørre, er de kulsorte igen.
Form din numse
Vil du gerne have din numse til at virke mindre, så vælg et par jeans, hvor lommerne sidder tæt. Vil du have din bagdel til at virke større, end den er, kan du vælge et par jeans uden baglommer. Det er også vigtigt at tænke på, hvordan dine jeans er syet over lommerne - der, hvor buksebenene er syet fast til bærestykket. Vil du have en rund numse, skal du gå efter en syning i Y-form, mens du skal gå efter en syning, der ligner et T, hvis du vil have en fladere numse.
Udvid dine jeans
Er dine jeans for stramme om livet, kan du lukke de nyvaskede jeans omkring dine lår, så linningen udvider sig med dine lår, inden du trækker dem op om taljen. På den måde giver de sig nemlig lidt.
Jeans til din figur
Har du ikke lige så lange ben som supermodeller som Gisele Bündchen og Naomi Campbell, kan du snyde lidt - vælg et par højtaljede skinny jeans i mørke farver. Det får nemlig dine ben til at syne meget lange. Har du drengefigur, kan du få rundere former med smalle jeans. Er din figur pæreformet, kan du få din bagdel til at syne mindre med jeans med brede ben, mens du kan flytte fokus fra brede hofter ved at vælge jeans med lige ben.
Størrelse
Er du i tvivl om, hvilken størrelse du skal bruge, kan du knytte din hånd. Afstanden fra dine knoer til der, hvor din arm bøjer, svarer stort set til din taljevidde. På den måde behøver du ikke slæbe masser af jeans med ind i prøverummet, som du alligevel ikke kan passe.
Stylingtip
Tænk i kontraster, når du styler dine jeans. Hvis du er til stramme højtaljede jeans, så kombiner med en oversize top, så hele dit look ikke bliver for stramt. Er du til løse boyfriend-jeans, så kombiner dem med en feminin top, så du blander det drengede med det pigede. Vil du gerne give dine sko masser af opmærksomhed, så smøg dine bukser op. Det fremhæver nemlig dine sko.
Se, hvilke jeans Kate Moss, Alexa Chung, Sienna Miller, Jessica Alba og andre stilikoner bruger - klik her.
Kilder: Pr-ansvarlig for Replay i Danmark, Maria Steven, pr-ansvarlig for Diesel i Danmark, Sofia Viholt, butikschef hos Acne, Marie Grønkær og indkøber hos Stig P, Kamille Eskildsen.