Baum und Pferdgarten åbner butik

Cardigan fra Baum und Pferdgarten til 1.200 kr. hos Youheshe.com. Cardigan fra Baum und Pferdgarten til 1.200 kr. hos Youheshe.com.
Skrevet 20. jan 2010 af Costume. Foto: Costume.dk

Vi glæder os til februar, hvor det danske mærke åbner butik i København

Nu kan du snart shoppe meget mere af danske Baum und Pferdgartens underfundige og humoristiske design. Det danske mærke åbner nemlig butik i København under modeugen i februar.
Baum und Pferdgartens kollektioner balancerer altid mellem det klassiske og det skæve med deres blanding af mønstre og materialer. Blandt deres fans finder du blandt andre den amerikanske skuespillerinde Maggie Gylenhaal, sangerinden Pernille Rosendahl og supermodellen Helena Christensen.
For bare et halvt år siden var der nok ellers ikke mange, der havde regnet med, at Baum und Pferdgarten ville åbne butik. I juni 2009 måtte designerne Helle Hestehave og Rikke Baumgarten nemlig erklære sig konkurs. Heldigvis blev Baum und Pferdgarten reddet i sidste øjeblik af Bruuns Bazaar, der købte aktiemajoriteten i det danske mærke.
I et interview med Costume i efteråret 2009 sagde Rikke Baumgarten:
"Jeg er dybt taknemmelig over, at vi sidder her i dag og har fået lov til at søsætte et endnu stærkere Baum med brødrene (Bjørn og Teis Bruun, red.)."
Baum und Pferdgartens butik åbner 12. februar på Vognmagergade 2, København.

5 numre af Costume + Julie Fagerholt t-shirt + Catwalk tillæg for kun 179,00 kr + 49,00 kr i porto. SPAR: 869,75 kr. BESTIL

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Relaterede

Mest læste


Abonnér på COSTUME.DK Se alle tilbud