Modeuge for dig

Skrevet 10. februar af Marie Vidø. Foto: Costume.dk

Copenhagen Fashion Week er ikke kun for de udvalgte få med et blændende VIP-pas. Modeugen vrimler også med tilbud til dig

Der er masser af arrangementer, du kan deltage i under Copenhagen Fashion Week fra onsdag 10. februar til søndag 14. februar. Og du behøver ikke at være spor VIP eller bedste venner med Stine Goya eller Mads Nørgaard for at være med. Det sørger Copenhagen Fashion Festival for. Se, hvad festivalen inviterer til her:

Shop til livemusik i Tommy Hillfiger
Torsdag, fredag og lørdag inviterer Tommy Hillfiger til afslappet shopping til lyden af live-musik fra blandt andre David Rosenkilde (guitar) og Poul Reimann (vokal og keyvboard). Se de nyeste kollektioner fra Tommy Hillfiger og Hillfiger Denim.
Tid: Torsdag klokken 10-19, fredag klokken 10-20 og lørdag klokken 10-17. Sted: Tommy Hillfiger. Østergade 26, København K.

Bliv stylet af Baum und Pferdgarten

Lørdag 13. februar fejrer designerduoen Baum und Pferdgarten åbningen af deres spritnye flagship-store på Vognmagergade med at tilbyde personlig styling til dig og alle dine veninder. Rikke Baumgarten og Helle Hestehave sidder klar fra klokken 11.00 til at give gode tips om, hvordan du skal sætte sæsonens nye items sammen. De går hjem igen klokken 14.00
Tid: Lørdag klokken 9-14. Sted: Baum und Pferdgarten, Vognmagergade 2, København K.

Fest med Soundvenue
Hop i dit bedste party-outfit fredag 12. februar, hvor musikmagasinet Soundvenue inviterer alle feststemte modeelskere til Fashion Week Party på Søpaviliionen. De danske DJ's Kasper Bjørke, Tomas Barfod, Djuna Barnes og Kenton Slash Demon står for aftenens soundtrack.
Tid: Fredag klokken 22-05, Sted: Søpavillionen, Gyldenløvsgade 24, København K.

Spis designerkage hos La Glace

Designer Rikke Mai og konditori La Glace har fundet sammen i modens tegn og skabt kage-udstillingen 'Fashion meets cake' på La Glace. Fra onsdag 10 februar til og med lørdag 13 februar kan du nyde synet af en række farverige og unikke kager i La Glaces vinduer - inspireret af Rikke Mais designs. For 16 kroner, kan du sætte tænderne i en Rikke Mai makron.
Tid: Onsdag-lørdag klokken 9 til 18, lørdag 9 til 14. Sted: La Glace, Skoubogade 3-5,
1158 København K

Velkommen til Medina
Only slår torsdag den 11. februar dørene op til et arrangement i samarbejde med Medina, der har designet en række styles for mærket. Medina fortæller om sine tanker bag designet og signerer din cd.
Tid: Torsdag klokken 19-21. Sted: Only, Vimmelskaftet 38, København K.

Få massage i Illum

Læg din fashionable vej forbi Illums kosmetikafdeling, hvor du kan få lagt make-up, få professionelle tips til din hudpleje og hånd-massage helt gratis. Du behøver ikke at bestille tid.
Tid: Torsdag klokken 10-19, fredag klokken 10-20 og lørdag klokken 10-17. Sted: Illum

Se Costumes og Topshops bud på god stil og vind

Costumes moderedaktør Maiken Winther, assisterende moderedaktør Anne Mønsted og Fashionista by Costumes redaktør Marie Hindkær har stylet Topshops giner i sæsonens key items. Se dem i Topshop i magasin, hvor du også kan få taget et billede af dig selv i dit nyindkøbte Topshop outfit. Billederne bliver lagt på Stylegallery.com, hvor brugerne stemmer om det cooleste outfit, der vinder et gavekort på 5000 kroner til Topshop. Fotografen er til stede onsdag til fredag klokken 16-18 og lørdag klokken 14-16.
Tid: Onsdag-Torsdag klokken 10-19, fredag klokken 10-20 og lørdag klokken 10-17. Sted: Topshop i Magasin

Lær om modens fremtid
Hvordan vil danske designere forholde sig til globale problemstillinger, teknologi og forbrug i fremtiden? Det spørgsmål stiller Dansk Design Center i udstillingen It's a small world. Besøg centret og se deres bud.
Tid: Onsdag klokken 10-21, torsdag-fredag klokken 10-17 og lørdag-søndag klokken 11-16. Sted: Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, København K. 

Spis modemiddag på Nimb
I anledning af modeugen disker brasseriet på Nimb op med en eksklusiv modeuge-menu. Saltede kammuslinger med peberrod og sprød grøn tang, salat af oksehaler og bjerge med jordskokkepuré og estragon parfait og lakrids meringue er blot nogle af de lækkerier, du kan sætte tænderne i under modeugen. En menu fås fra cirka 400 kroner.
Sted: Nimb, Bernstorffsgade 5, 1577 København V. Tlf: 8870 0000

Tag til fashion-fest

Vs. Magazine sender et nyt nummer på gaden samt lancerer et nyt website, hvor du kan se små kortfilm. Det fejrer magasinet ved at invitere alle festglade modeentusiaster til fest på Vega fredag den 12. Det eneste det kræver er, at du tilmelder dig festen på Vsmagazinelive.com.
Tid: Fredag klokken 23
Sted: Vega, Enghavevej 40, 1674 København V

Kom med til pre-launch på Vero Moda Very
Den danske highstreet-kæde Vero Moda lancerer i denne måned en spritny kollektion, Vero Moda Very. Og du er inviteret til pre-launch på kollektionen i Hay House i København. Kollektionen kommer i Vero Modas butikker og online i uge 7, og den består af draperede silke- og bomuldskjoler, veste, læderjakker og accessories som mobiltasker og nøgleringe.
Tid: Torsdag 11. februar til lørdag 13. februar
Sted: Hay House, Østergade 61, København K

Copenhagenfashionfestival.com kan du se endnu flere ting, du kan komme til under modeugen.

Denne oversigt bliver løbende opdateret.

Hvis du kunne lide artiklen, vil du nok også kunne lide Hvor meget ved du om Copenhagen Fashion Week? eller Danske designere: Sådan bliver vores shows.

Costume 3 numre af Costume + DKNY Fresh Blossom for kun 159 kr. Bestil »

Skriv kommentar

Inden din kommentar bliver vist, skal den aktiveres. Tjek derfor at du har skrevet den korrekte mail-adresse inden du trykker på knappen.

Mest læste


Abonnér på COSTUME Se alle tilbud

Benjamin Media - Finsensvej 6 D, 2000 Frederiksberg - Telefon: 39 10 30 22 - Fax: 70 22 02 56 - Presse - Job - Annoncørinfo - Abonnér nu!

Besøg også Woman og Bolig Magasinet