Glæd dig til Tom Fords A Single Man

Til premieren på A Single Man med de to hovedrolleindehavere, Julianne Moore og Colin Firth. Til premieren på A Single Man med de to hovedrolleindehavere, Julianne Moore og Colin Firth.
Skrevet 2. marts 2010 af Costume. Foto: Bulls

Costume-redaktionen kan næsten ikke vente til torsdag 4. marts, hvor designeren er aktuel med sin første spillefilm

Læs mere fra: gucci, modefilm, tom ford

Du kender ham sikkert for hans forførende kollektioner for Gucci fra 1994 til 2004, hans fire øverste skjorteknapper, der er altid er uknappede og hans groomede skægstubbe. Nu har 48-årige Tom Ford foretaget et overraskende karriereskift og er aktuel med sin første spillefilm, A Single Man, der har dansk premiere torsdag 4. marts.
Colin Firth og Julianne Moore har hovedrollerne i A Single Man, der handler om en homoseksuel mand, hvis kæreste dør fra ham. Filmen er en fortolkning af britiske Chistopher Isherwoods novelle fra 1964.
Filmen havde verdenspremiere under Venedig Film Festival i september sidste år og har allerede fået gode anmeldelser af blandt andet britiske The Times, der giver filmen fire ud af fem stjerner og skriver:
”Det, der er lidt overraskende, især for dem, der var mistænksomme over for Fords baggrund i den flygtige modeverden, er, at dette ikke er nogen overfladisk nydelig tåbelighed, som man hurtigt glemmer. Snarere er det et emotionelt ærligt og autentisk stykke, som viser ankomsten af et seriøst filmtalent.”
På Costume-redaktionen kan vi næsten ikke vente, til filmen får premiere. Men så kan vi da fordrive ventetiden med at 7 sjove informationer om Tom Ford.

7 ting, du ikke vidste om Tom Ford
- Til MTV Video Music Awards i 1995 blev Madonna spurgt, hvad hun havde på. Svaret var: ”Gucci, Gucci, Gucci.”
- Tom Ford har i årevis klædt A Single Man-skuespillerinden Julianne Moore på - og han ville naturligvis gerne have den rødhårede skønhed med i sin film. Da hun blev spurgt, sagde hun: ”Jeg gør det ikke for at være sød. Jeg kan lide manuskriptet.”
- I 1994 fik Tom Ford Guccis salg til at stige fra 230 millioner dollars til 3 milliarder dollars.
- Uffe Buchard, som er medindehaver af bureauet Style Consel og har været optaget af Tom Ford siden 1990’erne glæder sig til at se A Single Man, og har tidligere sagt til Costume, at: ”Jeg skal se den film før nogen som helst andre. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg også spiller på det lyserøde hold, så jeg glæder mig til at se en smuk film i det regi. Tom Ford kan umuligt lave noget, som ikke er smukt,” siger Uffe Buchard.
- Inden Tom Ford begyndte på sit filmprojekt i 2008, og efter han forlod Gucci i 2004, har han brugt tiden på at lave dufte, designe solbriller og herretøj.
- I sin sidste kollektion for Gucci var Tom Ford inspireret af slanger, fordi han gennem kinesisk mytologi havde fundet ud af, at slanger symboliserer held og lykke og penge.

3 nr. + Lancôme mascara for 119,00 kr.
+ 49,00 kr. i porto og eksp. I alt 168,00 kr.
SPAR: 265,85 kr. BESTIL

Skriv en kommentar

Før vi gemmer denne kommentar, hvem er du?

Bemærk at hvis du sender din kommentar som gæst, vil du modtage en e-mail med et aktiverings-link.
Din kommentar vil ikke blive vist her på siden, før du har klikket på dette link.

Log ind med din Facebook konto

Klik på knappen herunder, for at fortsætte:

Opret profil

Mindst 3 bogstaver, uden mellemrum og ingen æ, ø og å
Dit rigtige navn vil ikke blive vist.

Vi behandler dig ordentligt!

Din email-adresse vil aldrig nogensinde blive givet videre til andre og vi kunne aldrig finde på at sende dig email, du ikke har bedt om.

Hvad er næste skridt?

Efter du har klikket 'Opret' vil du modtage en mail med dine login informationer.

Relaterede

Mest læste


Abonnér på COSTUME.DK Se alle tilbud