Den ultimative fotobog: Kate Moss by Mario Testino

Mario Testino og Kate Moss. Mario Testino og Kate Moss.
Skrevet 4. maj 2010 af Costume. Foto: Bulls

Mangler du den helt perfekte coffee table-bog? Så må du til at spare sammen til Mario Testinos bog med smukke billeder af Kate Moss

Se mere om: kate moss, modebøger

Stilikonet Kate Moss og den berømte fotograf Mario Testino har slået deres kreative kræfter sammen for at lave en ny coffee table-bog - naturligvis med billeder af Kate Moss fotograferet af Mario Testino.
Bogen, som har titlen Kate Moss by Mario Testino, kommer på boghylderne i løbet af sommeren, men kun i 1.500 signerede eksemplarer.
Før du lægger dig i kø foran din lokale boghandel, skal du dog være opmærksom på, at bogen kommer til at koste omkring 2.600 kroner. Men vi krydser fingre for, at den bliver optrykt igen i et større oplag til mere budgetvenlige priser.
Den peruvianske fotograf og den britiske supermodel har været tætte venner i årevis, og Mario Testino var en af Kate Moss største støtter under hendes kokainskandale i 2005.
Kate Moss by Mario Testino. Taschen, hardcover, 128 sider. ca. 2.600 kr.

Læs kommentarer

Konkurrencer

Mest læste


Abonnér på COSTUME nu! Se alle tilbud