- Artikel
- Galleri (6 billeder)
Skønhedsredaktøren fik flot hår hos Wella
Skrevet 1. juni 2010 af Liv Winther. Foto: Costume.dk
Costumes Liv Winther blev inviteret på besøg hos Wella - og gik derfra med fint nyklippet hår
Jeg blev inviteret ind i Wellas studier på Falkoner Allé på Frederiksberg for at få en makeover. Normalt er det et meget skræmmende ord i min verden, og jeg tænkte fra starten, at jeg hverken skulle klippes eller farves. Jeg er ikke vild med at lægge mit hår i fremmedes hænder, da jeg elsker det skødesløse look, der for alt i verden ikke må se nyklippet ud. Men frisøren Sara Sigurdardottir gjorde mig hurtig tryg, og jeg gav hende lov til at nippe mine spidser. Det resulterede i en klipning, som jeg er så glad for, at jeg ikke helt kan magte, at hun ikke klipper kunder, men kun træner andre frisører fra Danmark.
Sara Sigurdardottir startede med at give mit hår en professionel hårkur, som er en blanding mellem Shine define mask og en Hydrate infusion fra Wella. Den kan jeg varmt anbefale, da mit hår fik et shineboost og en spændstighed, jeg længe har savnet.
Da min klipning var færdig, blev mit tørre hår stylet med Perfect ends fra Wella, som blev krammet i mine spidser og derefter føntørret ind i håret. Det er et beskyttende produkt, der samtidig holder enderne sammen.
Til sidst sluttede Sara Sigurdardottir af med at spraye en del hårlak i mit hår. Hun brugte Just a minute, som først stiver efter et minut, så du kan nå at style håret, mens du bruger din hårlak.
Jeg gik fra Wella med en fint hår og tanker om en snedig plan, så Sara Sigurdardottir kan blive min private frisør i fremtiden.

1 kommentar
Liv, jeg elsker dit hår! Det er dog fantastisk! Kunne du evt. lokkes til at forklare, hvordan din frisure er klippet? Ca. hvor langt dit hår er, og hvordan det er klippet bagtil, og hvordan det er klippet i forhold til etager! Så vil jeg nemlig tage dine tips med til frisøren næste gang!
Skriv en kommentar