Dagens produkt: Effektivt rejsekit fra Ren
Skrevet 13. jun 2010 af Sofie Jørgensen og Liv Winther. Foto: Costume.dk
Få velplejet hud på din rejse med Rens effektive skønhedsprodukter uden parabener og sulfater
Engelske Ren er kendt for at lave lækre og meget effektive skønhedsprodukter helt uden mineralske olier, parabener eller sulfater. Produkterne styrker hudens egen evne til at reparere og beskytte sig selv. Med sommerens rejsekit bliver din hud smuk og optimal velplejet med miniatureudgaverne af de originale størrelser, for kittet indeholder fem ultimative lækkerier til dit ansigt: 1: ansigtsrensen Rosa centifolia facial cleansing gel 25ml, 2: dagcremen Vita-mineral radiant day cream 15ml, 3: serumet Omega 3 Overnight lipid renewal serum 15ml, 4: natcremen Frankincense & boswellia serrata revitalising night cream 15ml og 5: ansigtspeelingen Glycolactic skin renewal peel mask 15ml. Du kan vælge mellem fire forskellige variationer af Ren kittet, alt efter din hudtype.
Rejsekit Normal Skin fra Ren til 275 kr.
Hver dag indtil 20. juni viser skønhedsredaktør Liv Winther og skønhedsjournalist Sofie Jørgensen dig deres bedste tips til lækre, effektive og uundværlige produkter. Hver søndag kan du deltage i konkurrencen om at vinde alle ugens produkter - klik her, og deltag i ugens konkurrence.