Når du skal skabe en smuk og ensartet hud, er det vigtigt først at give dit ansigt masser af fugt med en dagcreme og/eller solcreme. Derefter skal du vælge en foundation, som passer perfekt til din hudtone. Koncentrer dig om de områder, der har ujævnheder og misfarvninger som mørke rande under øjnene og rødme omkring næse, på hage og kinder.
Vores tip til en rigtig god foundation er Studio sculpt fra Mac, som vandt prisen for årets makeup-produkt i luksuskategorien ved Danish Beauty Award i år. Den har en cremet og gelé-agtig konsistens, er nem at arbejde med og bidrager med fugt til din hud samtidig med, at den beskytter mod solen med sit indhold af faktor 15. Brug den med en pensel eller dine fingrer for at få det smukkeste resultat.