- Artikel
- Galleri (11 billeder)
Få smuk hud som forsidemodellen på Costume Skønhed
Skrevet 8. nov 2010 af Liv Winther. Foto: Liv Winther
Med ganske få tricks kan du få en mat 1970'er-hud som modellen på det nye beauty-magasin. Se hvordan her
Kunne du tænke dig en smuk, mat 1970'er-hud som modellen på det nye skønhedsmagasin Costume Skønhed? Skønheds-redaktør Liv Winther fik tips fra makeupartist Johanna Sylvan, så du kan skabe et lignede look.
"Jeg startede med at prime modellens hud med Pore refining skincare brush fra Yves Saint Laurent. Så kan jeg nemmere arbejde foundation ind i huden, og huden bliver helt jævn og ensartet," siger Johanna Sylvan.
"Brug derefter en cremet concealer i en gylden beige nuance omkring din næsefløj og på din hage. Jeg vil gerne arbejde med lidt pudder, efter jeg har lagt min foundation, derfor vælger jeg en cremet foundation, som kan absorbere pudderet uden at tørre ind. Shaping cream foundation fra Giorgio Armani er ret dækkende, men meget nem at arbejde ind i huden. Denne foundation er for eksempel også ideel til at mikse med en dagcreme for et fugtgivende og let dækkende resultat,” siger Joahnna Sylvan.
Frisør Martina Senke forlængede modellens hår med extensions. Resultatet blev et fyldigt og samtidigt naturligt hår. Hele håret er krøllet op på et stort krøllejern og redt igennem med en stor blød børste. Hårlak vil få krøllerne til at holde i op til to dage.
Så er håret krøllet op, nu er modellen klar til at få lagt makeup. Her ses hun helt au naturelle.
Forsiden blev skudt i Stockholm. Her står det svenske hold med fotograf Andreas Kock, frisør Martina Senke og model Josefine E - klar til at lave smukke billeder.
Disse produkter brugte makeupartist Johanna Sylvan:
Top secret pore refining skincare brush fra Yves Saint Laurent til 345 kr.
Designer shaping cream foundation fra Giorgio Armani til 575 kr.
Creamy concealer fra Bobbi Brown til 350 kr.
Costume Skønhed er udkommet. Du kan købe Costume Skønhed for 45,95 kroner hos 7-Eleven, DSB, Føtex, Bilka, Kvickly og Super Brugsen. Magasinet udkommer to gange om året - næste gang til april 2011.
Kommentarer
-
Costume Kære Kira. Det var en varm beige, der blev brugt. Modellen var dog stadig solgylden fra sommeren, så du skal nok prøve dig frem, før du køber din concealer. Grunden til, farven skal være gylden, er, at den neutraliserer de kolde nuancer under øjnene og omkring næsefløjen. Du kan finde nærmeste forhandler på telefon 3639 4400.
-
Kira Du skriver der bliver brugt en gylden beige creamy concealer fra bobbi browm, jeg kan kun finde på nettet en Beige og en varm beige, hvilken en af dem bruger i på billedet? og ved i evt. hvor man finder forhandlere ?