Hollywoods skønhedshemmeligheder
Skrevet 16. nov 2010 af Liv Winther. Foto: Scanpix
Se, hvilken skønhedsbehandling Jessica Alba får før Oscar-uddelingen, og hvordan du får smuk hud som Dita Von Teese
Costumes skønhedsredaktør, Liv Winther, har talt med tre af de førende skønhedseksperter i Hollywood og fået dem til at fortælle om de seneste skønhedshemmeligheder i Hollywood.
Ole Henriksen: Få glød som Jessica Alba og Charlize Theron
Hollywoods skønhedsguru Ole Henriksen får besøg af mange kendisser i ugerne op til Oscar-uddelingen.
”De fire uger op Oscar-uddelingen er helt sikkert den travleste periode om året i mit spa. Stjernerne Katy Perry, Charlize Theron, Mark Wahlberg, Lisa Kudrow, Ellen DeGeneres, Hugh Jackman, Renée Zellweger, Paris Hilton, Jessica Alba, January Jones og Daniel Craig bestiller tid til ansigts- og kropsbehandlinger for at få den berømte Hollywood-glow,” siger Ole Henriksen.
“Den hurtigste måde at skabe glød i huden er ved at bruge en scrub, så døde hudceller fjernes, og huden bliver mere levende. Prøv min Rub n' buff salt scrub, der med sine aromatiske olier øger blodcirkulationen og renser huden, så den bliver blød og frisk.”
Rub n' buff salt scrub fra Ole Henriksen til 585 kr.
It doesn't come easy..
“Stjernerne elsker at dele deres hemmeligheder med os, når de får behandlinger på vores spa på Sunset Boulevard. Der er en hyggelig afslappet stemning, og stjernerne ved, at vi ikke sladrer om private anliggender. Men når vi taler om kost og træningstips, så er der frit spil, og det er her, stjernerne sætter ind med alt deres energi. Op til de store awardshows lever de fleste efter en superstrikt diæt uden sukker og fast-food. Og resultatet ses ikke bare på kroppen, men også på huden, der bliver levende og fast,” siger Ole Henriksen.
”Dagen inden et stort show råder jeg altid stjernerne til at drikke masser af vand og undgå at indtage mad med højt saltindhold, da det kan få huden - særligt under øjnene - til at hæve.”