Hvorfor vil mine øjenbryn ikke vokse ud?

Skrevet 7. dec 2010 af Miss Costume. Foto: Scanpix

Anna er bange for, at hun har overplukket sine bryn og søger hjælp hos Miss Costume

Læs mere fra: bryn

Hej Miss Costume

Jeg er i gang med en ret irriterende proces - nemlig at få mine øjenbryn til at blive tykkere. Det ser herrens ud, og jeg er bange for, at jeg har overplukket dem. Jeg har nemlig ladet dem gro i snart 14 dage, og der er virkelig ikke vokset ret mange ud. Er det helt umuligt at få mine bryn til at blive tykkere, og er der noget, jeg kan gøre for at få dem til at vokse ud igen?

Med venlig hilsen Anna.

Kære Anna

Det lyder som noget af en kamp med dine øjenbryn. Jeg har forhørt mig hos vores skønhedsredaktør, Liv Winther, som har følgende forklaring og et par tips til dig:

Det desværre kan tage meget lang tid for dine bryn at gro ud igen. Håret vokser i vækstfaser, hvilket kan forklare, at der er stilstand lige nu. Nogle hårsække kan gå i hvilefase i flere måneder, og ja, enkelte hår vokser aldrig ud igen.  Men de fleste vil nu nok komme igen.

Et tip til lidt akuthjælp, indtil dine bryn er groet ud igen, er at bruge en pudderskygge i en grålig eller kold tone, der passer til din hårfarve. På den måde kan du skabe en næsten usynlig skygge ved at farve på huden der, hvor du mangler hår. Det giver volumen og karakter til dine bryn.

Mine favoritter er "Pro Palette Eyebrow Kit" fra Clarins, "Brow Shaper" fra Mac eller Macs "Eyebrow Pencil". Du kan desuden få vejledning til den rigtige farve, hvis du bor i nærheden af en Magasin, hvor de har en Mac-stand.

Brede og naturlige bryn er en af sæsonens store beautytendenser. Se for eksempel den danske model Amanda Nørgaard (billedet). Så værn dig med tålmodighed, og lad pincetten ligge, så dine bryn kan blive smukke og naturlige igen.

Kærlig hilsen Miss Costume og skønhedsredaktør Liv Winther.

Skriv til miss@costume.dk

Læs flere svar fra Miss Costume - klik her.

5 numre af Costume + Julie Fagerholt t-shirt + Catwalk tillæg for kun 179,00 kr + 49,00 kr i porto. SPAR: 869,75 kr. BESTIL

Kommentarer

  • Ayse Özden Nogen der har prøvet det med hvidløg, som synes, at det virker?
  • :) Du kan også skrubbe et hvidløg, der hvor du vil have at håret skal gro - det hjælper på hårvæksten!
  • Viola Hej, Prøv eventuelt dette her - kan bl.a. købes hos www.aura4laura.dk . Eyebrow lipocil 10ml Lipocils til brynene! Få naturligt lange og fyldigere øjenbryn på 4 uger. Der er tale om en unik sammensætning af planteekstrakter, der stimulerer brynenes vækst. Produktet er klinisk dokumenteret af dermatologer på La Salpetrière Hospital i Paris. Nem og behagelig at bruge. Effekt: Øger øjenbrynenes vækst. Forstærker dine bryns naturlige konturer. Blødgør og beskytter. Pris : 275,-

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Relaterede

Mest læste


Abonnér på COSTUME.DK Se alle tilbud