- Artikel
- Galleri (3 billeder)
Sådan får tyndt og fint hår mere fylde
Skrevet 18. feb 2011 af Miss Costume . Foto: Scanpix
Miss Costume guider Anja til, hvordan hun giver sit hår mere fylde
Kære Miss Costume
Jeg har et fint, skandinavisk hår, men jeg drømmer sådan om at få mere fylde. Har du gode tips til, hvordan jeg får det?
Hilsen Anja
Kære Anja
Tak for din mail. Heldigvis findes der genveje til mere volumen. Du kan:
- Toupere dit hår. Begynd yderst, og træk kammen ind mod hovedbunden. Slut af med hårspray.
- Føntørre dit hår. Det skaber volumen i selv de tyndeste hårstrå. Varmen vil også aktivere volumenprodukter, så håret synes tykkere. Føntør med hovedet nedad, så rødderne løftes fra hovedbunden.
- Få dit hår klippet ofte, helst hver tredje måned. Tyndt, fint hår ældes hurtigere end tykt hår, da det er mindre modstandsdygtigt, og spidserne bliver hurtigere tørre og slidte. Det eneste, der hjælper, er at klippe spidserne, så de ikke begynder at spalte.
- Brug shampoo og balsam til tyndt, fint hår, som plejer og fugter uden at tynge. En for fed balsam får håret til at falde sammen. Du kan eventuelt bruge en balsam, som ikke skal skylles ud, og en spray føles altid lettere i håret end et cremet produkt.
- Få fyldigere hår med gode produkter. Hår-spray og -pudder vil friske frisuren op, give et mat resultat og masser af volumen. En mousse er perfekt, hvis du vil føntørre dig til mere volumen.
- Brug varmebeskyttende produkter, gerne med volumeneffekt, når du føntørrer håret. Så beskytter du hårstråene mod skader og slitage.
Heated defence heat protecting volumising spray fra Kevin Murphy til 198 kr. Mousse forte fra Sebastian til 250 kr.
Held og lykke med dit projekt.
Kærlig hilsen Miss Costume
Skriv til miss@costume.dk.
Læs flere svar fra Miss Costume - klik her.
Kommentar
-
Louise Jeg har et lille problem, at fx. hårspray og toupering af mit hår, let går ud... og hvad gør man så? Har i et lille ekstra tip til det?