Olsen-tvillingerne
Sitcom-stjerner som børn, designerstjerner som voksne. 25-årige Mary-Kate og Ashley Olsen er lykkedes med at sende ikke bare en, men to tøjlinjer på gaden, som begge er superstilfulde og intet har med et drys rhinsten på en T-shirt at gøre. Den modehus-dyre linje, The Row, holder show i New York, og designet er eksklusivt enkelt (taskerne på billedet er fra The Row). Shop hos Therow.com og Net-a-porter.com. Den billigere linje, Elizabeth and James (opkaldt efter tvillingernes yngre søskende), oser af tvillingernes personlige stil: mikset af Hollywood som i gamle dage og rockdiva med 70’er-vibe. Og inkluderer tøj (bluser cirka 1.500 kroner), sko (støvletter cirka 2.000 kroner), smykker, briller, herrekollektioner og en sidelinje (ikke billigere) med speciale i denim og comfy-wear: Textile Elizabeth and James. Shop hos Shopbop.com.
Læs kommentarer