Ejer af butikken It's, Sarah Askari
“Jeg får Erickson Beamon i butikken til foråret. Et helt utroligt mærke, endnu mere overdrevet end dem, jeg har i forvejen. Det bliver det nye. Sammen med farverige smykker, i helt friske regnbuefarver og gerne med strand- og maori-elementer. Der vil være champagne i butikken under modeugen, når jeg viser forårstingene frem. Det er jo modeuge. Det er det heldigvis også snart i Paris, som jeg helt sikkert skal til. Jeg skal købe ind, og jeg skal se Balmains nye kollektion. Det er chefdesigner Olivier Rousteings anden, og jeg tror, det er nu, han virkelig har fået lov at sætte sin finger på Balmain,” siger indehaveren af accessory-butikken It's i København, Sarah Askari.
Læs kommentarer