Lyt til workout-eksperten James D'Silva - han har også trænet Gwyneth Paltrow
Kunne du også tænke dig en veltrænet krop som Madonnas og Gwyneth Paltrows? Så prøv workout-eksperten James D'Silvas træningstips - se dem på de næste sider.
“Læg dig på ryggen med armene ned langs siden, knæene bøjede og en hoftes bredde mellem fødderne. Begynd at pille rygraden op fra gulvet, mens du puster ud - start fra tippen af halebenet. Hold, mens du trækker vejret ind, og rul ned, mens du puster ud. Gentag op til 10 gange, og gør det dagligt, da øvelsen ikke bare styrker, men også afspænder ryggen,” siger indiske James D'Silva, som har trænet Madonna og Gwyneth Paltrow og udviklet den særlige form for pilates, garuda.
“Læg dig på ryggen, og træk det ene ben op til panden med begge arme. Det andet ben er strakt ud langs med gulvet, men hviler ikke på det. Når du puster ud, skifter du ben, men vær sikker på at gøre det langsomt. Skift 10 gange, gentag tre gange, og gør det fire gange om ugen,” siger James D'Silva, som også er Nike-instruktør.
Tusindvis af smilende, musikglade og stilfulde mennesker indtog Northside Festival i weekenden. Costume Streetstyle var selvfølgelig med for at knipse billeder af festivalmoden