Se de bedste nye skønhedstreats her på Costume.dk og i det nye nummer af Costume, der udkommer torsdag 16. februar. Der er mange nye skønhedsbehandlinger, og de giver dig alle sammen energi - på hver sin udsøgte måde.
Anti-age med iltmaske
- Oxygen elixir facial hos Amazing Space i København
Testpersonen: Artdirector Malene Langholz Christensen.
Behandlingen: Glæder mig til min facial, som skulle være en bombe af energi og anti-age til ansigtet. Starter med tre dybe vejrtrækninger, mens jeg indånder lavendel, sandeltræ og eksotisk ylang ylang, som virker afslappende. Alle produkter er fra Amazing Spaces egen økologiske hudplejelinje. Herefter går behandleren i gang med afrensning og peeling med Juicy mandarin sorbet. Mens den gør arbejdet i ansigtet, får jeg mine arme og hænder masseret. Min hud i ansigtet og på halsen tjekkes for urenheder, og de fjernes. Av, det er godt, der er mere nydelse bagefter. Mit ansigt masseres, og mine bryn rettes (frit valg), og så kommer vi til Oxygen elexir-masken af marrokansk lava, indisk rhassoul og mineralvand, som pensles på. Den skal sidde i 10 minutter, føles blød og kold på den rare måde, og jeg slumrer hen. Den rulles forsigtigt af ansigtet, og huden føles frisk og ren. Får vist de små fine lyserøde Oxygen elexir-fisk med en serum af Q10 og hvid te, som behandleren dupper på mit ansigt før Delicate skin creme. Slutter med tre dybe vejrtrækninger, mens jeg indånder ingefær- og citrusnoter, som virker opkvikkende.
Resultatet: Lige hvad min trætte hud trængte til. Meget friskere, meget gladere. Har fået små elixir-kapsler med hjem, som jeg kan peppe et morgenansigt op med, som behandleren siger. Will do.
Prisen: 795 kr. for 75 minutter.
Stedet: Amazing Space, Fortunstræde 1, København. Amazing-space.dk
Læs kommentarer