Fra bløde Hollywood-krøller til The Rachel Cut. Se håridealet gennem 100 år
Håridealet har svinget fra kort til langt, fra krøllet til glat og i adskillige farver gennem de sidste 100 år. Se, hvilke frisurer, hårfarver og hårlængder, der har været dominerende gennem tiden.
I begyndelsen af 1900-tallet var håridealet stadig præget af den engelske Dronning Victoria, der regerede England i slutningen af 1800-tallet. Håret skulle været sundt og velplejet, men altid opsat. Det var kun unge, ugifte kvinder eller prostiterede, der havde fletninger eller løst hår.
Der blev løsnet lidt op for det stramme, damede look i 1910'erne, og kvinder ekspermenterede for første gang med permanente krøller. Her er det den franske forfatterinde Colette, der viser årtiets hårideal.