Rabarbersæsonen er inde

5. jun 2012 af Lotte Arndal

Det er NU, du skal sørge for at benytte dig af rabarberens fantastiske sundhedsmæssige egenskaber. Det er nemlig højsæson i disse uger.

Rabarberen er ikke en frugt, men derimod en grøntsag. Det er der mange, der ikke er klar over.

Den indeholder, ligesom andre grøntsager, ikke særligt mange kalorier. Samtidig er den smækfuld af A- og C-vitaminer samt sunde kostfibre.

Faktisk har den i flere hundrede år været anvendt mod både ødemer og forstoppelse. Der er ikke forsket så meget i effekten, men det giver i hvert fald mening i forhold til fiberindholdet og effekten på forstoppelse.

Der er desværre også et par minusser ved rabarberen. Den indeholder en masse oxal-syre, som er rigtig hårdt ved tandemaljen. Derfor er det en god idé, at skylle munden i vand lige efter du har spist rabarber. Du bør ikke børste tænder med det samme, da tandpasta - efter sigende - kan forværre skaden, hvis den anvendes med det samme.

Det er også en mulighed at tilsætte anti-oxal (som du kan købe i fx Matas) i dine rabarber-retter. Det er ganske uskadeligt og uskadeliggør oxalsyren.

Netop på grund af det høje syreindhold, kalder rabarber en del på sukker i næsten alle sammenhænge. Derfor skal du lige være opmærksom på ikke at gå helt rabarber-amok, med mindre du finder nogle retter, som ikke kræver så meget sukker. Kunstige sødemidler er efter min mening uhørt - især i denne sammenhæng, da de ikke kan tåle at blive varmet op.

Men skynd dig, at få fat på et godt bundt rabarber. Det er som sagt lige nu, de er allerbedst:)

Se flere artikler om kost, opskrifter og træning på www.lottearndal.dk 

Rigtig god grundlovsdag til jer alle // Lotte :) 

Kategoriseret som kost
135

Lotte Arndal

Bag enhver afhængighed gemmer sig en følelse. Det handler ikke om alkohol, cigaretter, økonomisk overforbrug eller den mad, du spiser for meget af. Det handler om den følelse, der ligger bag det, du gør. Og først ved at forholde dig til de følelser, der ligger bag dine handlinger, er du i stand til at ændre adfærd.

Abonnér på COSTUME nu! Se alle tilbud