Natasha Poly har lavet kampagner for blandt andre Gucci, Givenchy og Lanvin og er kendt for sin specielle catwalk-gang og for sine markante ansigtstræk og medfølgende nærmest kamæleon-agtige mimik.
En anden succefuld, russisk model over 20 år er Sasha Pivovarova. Hun debuterede i 2005, da hun åbnede Prada-showet i Milano. Det seneste år har Pivovarova været ansigt for blandt andre H&M, Versace og Giorgio Armani, og i sidste måned blev hun desuden mor til datteren Mia Isis.
Foruden adskillige catwalk-shows, kampagner og forsider dyrker Sasha Pivovarova også en karriere som kunster. Hendes værker har blandt andet været udstillet på gallerier i New York og Paris og været vist i fransk Vogue.