Flet dig fra fedtet hår. Kan du lave en fransk fletning, der låser dit hår fast, så gør det fra starten. Jo længere tid den sidder, jo flottere bliver den, og jo mindre udsætter du længderne for snavs. Emma Watsons almindelige fletning (og pæne portion tørshampoo) er også en fin løsning.
Når håret begynder at se brugt ud, så sæt det op i en hestehale eller rodet knold. Jo mere rodet, jo mindre fedtet ser det ud. Whitney Port er kendt for at have lækkert hår - selv på festival hvor de to knolde ser superfine ud.
Sno pandehåret op og sæt det fast med en elastik eller et par klemmer i hver side, når du har givet det lidt tørshampoo. Så godt som nyt. Som modellen Alessandra Ambrosio.
Køb en tørshampoo og giv det et pift eller tre langs hårgrænsen og i skilningen. Det tager det fedtede look og giver fylde, og lader dig have det hængende lidt endnu. Kate Bosworth (og hendes hår) ligner en, der har tørshampoo i toilettasken.
På fjerdedagen kan det være svært at snyde sig til friskt hår, og så er det bare på med hatten. Beyoncé er fin og feminin med blød hat, denimjeans og bajer. Gotta love her!