Kostfibre er kulhydrater, som ikke kan fordøjes (nedbrydes) helt, men som derimod blot ”gæres” i tar- men og stort set kommer ud i den anden ende igen, uden at bidrage med energi til kroppen på samme måde som de andre kulhydrattyper. Faktisk bidrager 1 gram kostfiber med cirka halvt så mange kalori- er, som de andre kulhydrater. Samtidig har de en mættende effekt og findes i fødevarer, der er spækkede med alverdens vitaminer og mineraler, som vores krop elsker.
Der er altså rigtig mange gode grunde til at få en masse kostfibre gennem vores kost, men det kan godt betale sig at sætte sig lidt ind i, hvilke typer af fødevarer. der indeholder hvilke typer af kostfibre. Kost- fibre er nemlig ikke bare kostfibre. De kan groft sagt opdeles i to kategorier: de vandopløselige og de vand-uopløselige kostfibre. De har meget forskellige egenskaber.
De fleste har vist hørt, at man skal spise fiberrigt for at ”holde maven i gang”. Den er også god nok. Man skal bare være opmærksom på, at de kostfibre, der kommer fra grøntsager, frugter, bælgfrugter, nødder, rug og havre, ikke nødvendigvis har den ønskede effekt, hvis man eksempelvis er interesseret i at undgå træg mave. Tværtimod, faktisk...
Fibrene fra grøntsager, frugter, bælgfrugter osv. er såkaldte ’vandopløselige kostfibre’. Disse fibre binder en masse vand til sig i mavesækken og i tarmene, så maden fylder betydeligt mere. Blandt andet derfor giver denne type kostfibre en meget god mæthedsfornemmelse. Den øgede ’fylde’ af maden medfører desuden at mavesækken tømmes langsommere, og at kulhydratet optages langsommere i tyndtarmen, hvormed også blodsukkerstigningens hastighed sænkes.
Dette har en særdeles positiv effekt på eksempelvis insulinbalancen og kolesterolforholdet i blodet. Dermed nedsætter fibrene risikoen for at udvikle Type-2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme, markant.
Læs resten af indlægget her: http://www.lottearndal.dk/2012/kostfibre-sygdomsforebyggelse-og-traeg-mave/
// Lotte :)