Gucci havde sin storhedstid i 1970'erne, hvor brandet nød godt af den glamourøse jetset-livsstil, som blandt andet blev dyrket på natklubben Studio 54 i New York. En af de mange fans var Mick Jaggers kone Bianco Jagger - her på plads på første række til et Gucci-show i 1977.
Efter et kontroversielt årti i 1980'erne, hvor Guccis nye arvtager Maurozio Gucci var tæt på at køre mærket i sænk, så det igen lyst ud for det italienske brand i 1990.
Her indtog designeren Tom Ford nemlig stolen som kreativ chef hos Gucci. Det var starten på endnu et gyldent kapitel, hvor Tom Ford kreerede den ene sexede og glamourøse kollektion efter den anden.
Tom Ford klædte også mange af tidens største stilikoner og skuespillerinder på i Gucci. Blandt andre Sarah Jessica Parker i 2003.
Bamboo-tasken var slet ikke et overstået kapitel i Gucci-historien. Den fik igen status som it-taske, efter prinsesse Diana blev set med det til et officielt besøg i 1991.
1995 var et skæbneår for Gucci. Den sidst overlevende i den legendariske Gucci-familie, Maurozio Gucci, blev dræbt, og hans ekskone, Patrizia Reggiani, blev anklaget for at stå bag.
Derfor var det formentligt også meget kærkomment, da Madonna mødte op til MTV Music Award samme år iført Gucci fra top til tå og skabte noget positiv presseomtale. Og ved spørgsmålet om, hvad hun havde på blot sagde: "Gucci, Gucci, Gucci."
Tom Ford kan tage æren for en stor del af Guccis succes op i gennem 1990'erne og i begyndelsen af det nye årtusinde. Men Ford var også kontroversiel og slet ikke bange for at provokere med Guccis ofte vovede kampagner.
I 2003 skabte han stor forargelse med denne berømte og berygtede kapagne, hvor modellen Carmen Kass hiver trussekanten ned og fremviser et intimbarberet G for Gucci.
Kampagnen var tæt på at blive forbudt af britiske forbrugerorganiosationer. Ifølge Tom Ford selv var den blot ment som en ironisk kommentar til en logo-domineret tid.