Går du rundt og gemmer en indre stylist i dig? Så skal du kigge forbi Vero Moda onsdag under modeugen. Her skal du sætte et outfit sammen, der vil blive taget billeder af. Billederne vises på Facebook-siden "Bestseller Megastore", og har du stylet det billede, som har flest likes lørdag kl.15: Så vinder du tøjet, som du har brugt i stylingen (eksklusiv accessories).
Torsdag inviterer YourLook til Upcoming Designers of Denmark, hvor en jury nøje har udvalgt nogle designtalenter, der vil afholde et modeshow. Bagefter vil der være musik, DJ og fest.