Spis morgenmad - det gør en kæmpe forskel!!

29. aug 2012 af Lotte Arndal

For mange af mine elever er den store ændring, at proteinerne skal på tallerken om morgenen. Erkender selv, at det er en af de største ændringer, og at det kræver tilvænning i starten. Ikke mindst fordi, vi i Danmark er at land der udelukkende spiser sødt (dvs. kulhydrat) om morgenen.

Garanterer dig dog at proteinerne om morgenen vil gøre en afgørende forskel for dig! Om du ønsker mere energi, bedre balance eller færre kilo.

Nicoline Olesen udtaler:

Det er morgen, der afgør det.Indtil jeg var på Bootcamp tilhørte jeg dem, der ikke spiste morgenmad. Jeg synes ikke rigtig, jeg var sulten - og ville hellere gemme appetitten til frokost og aftensmad, som jeg synes er meget hyggeligere. Så derfor spiste jeg kun 2 hovedmåltider om dagen. Til gengæld havde jeg ofte følelsen af at være små sulten hele tiden - oh også tit lækkersulten.

Nu spiser jeg morgenmad hver morgen. Og jeg er faktisk sulten, når jeg står op. Og glæder mig til min morgenmad. Det er på ingen måde en sur pligt længere. Men det er ikke ligegyldigt, hvad jeg spiser om morgen. Jeg skal have mange proteiner - og nyder derfor at få æg og grøntsager om morgen. Jeg spiser typisk omelet med asparges, løg, champignon - og så en lille tomatsalat el. 1/2 avocado. Nogle gange lidt ristet rugbrød el. grød. Og det er altså et stort måltid, jeg spiser. Typisk laver jeg omelet af 3 æg. På den måde er jeg dejlig mæt frem til frokost.Og det bedste af det hele er, at et godt og solidt morgenmåltid fyldt med proteiner regulerer min appetit dagen igennem. Så nu spiser jeg mig mæt med 3 hovedmåltider i stedet for at små spise hele dagen, uden aldrig at føle mig helt mæt.

På den måde er det langt lettere at regulere, hvad jeg spiser - og hvad min krop har brug for. Men sammensætningen af morgenmaden - og morgen maden i det hele taget er helt afgørende. For de få gange, hvor jeg ikke får spist morgenmad, så er jeg faktisk sulten det meste af dagen. Får lyst til søde sager og spiser meget mere over hele dagen end ellers. Og selv om jeg så forsøger at få mange proteiner til frokost, så bliver jeg ved at være sulten. Så det er altså om morgenen, det hele starter. Det er morgenmaden, der regulerer min appetit dagen igennem!

 

Kategoriseret som kost, arndal body boot camp
135

Lotte Arndal

Bag enhver afhængighed gemmer sig en følelse. Det handler ikke om alkohol, cigaretter, økonomisk overforbrug eller den mad, du spiser for meget af. Det handler om den følelse, der ligger bag det, du gør. Og først ved at forholde dig til de følelser, der ligger bag dine handlinger, er du i stand til at ændre adfærd.

Abonnér på COSTUME nu! Se alle tilbud