Arndals Lommekosmetologi - Spis dig til en flot hud

8. sep 2012 af Lotte Arndal

Lever af at sælge cremer, så burde jo skrive, at du kan få flot hud, hvis du køber et af  mine produkter. Men nej, flot hud kommer indefra. Elsker selv blødgørende og velduftende cremer, og bruger det flittigt, men flot hud kommer altså indefra!!!  Læs her, hvordan du får flot hud, og se eksempel på kostplan.

Drømmer du om at få flottere hud? Så er der mere du kan gøre end at undgå tobaksrøg, passe din nattesøvn, motionere jævnligt, rense og fugte morgen og aften og ikke mindst beskytte huden mod solens UV-stråler, hård frost og andre udefrakommende faktorer, såsom smog. Her har jeg samlet mine allerbedste råd om, hvordan du også kan pleje og styrke huden indefra.

  1. Drik masser af vand

Hvis din krop mangler vand, vil den automatisk begynde at trække vand fra din hud. Det vil resultere i tør, rynket eller mat hud. Hudcellerne har brug for vand for at fornyelsesprocesserne kan foregå. For hvert kilo, du vejer, bør du dagligt drikke 0,033 liter vand. Te og kaffe tæller ikke med, da de er vanddrivende.

  1. Spis Omega-fedtsyrer

Ligesom vand, indgår fedt som et betydningsfuldt element i hudcellerne. Hvis din hud er tør  eller uelastisk, får du måske ikke nok af de sunde, flerumættede Omega-fedtsyrer. Især Omega-3, som de fleste er i underskud af. Du finder Omega-3-fedtsyrer i fed fisk, koldpresset hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Det er vigtigt, at du ikke varmer de koldpressede olier op! Spis også gerne lidt nødder og mandler til dine mellemmåltider.

  1. Spis fiberrigt

Det er vigtigt, at dit tarmsystem fungerer, ellers kommer din hud til at stå for en del af afgiftningsprocessen. Og dét ser ikke kønt ud. Derfor bør du spise fiberrigt fra både grove grøntsager og godt, økologisk fuldkornsrugbrød.

  1. Undgå så vidt muligt ”frie radikaler”

De frie radikaler er kemisk ustabile molekyler, som gerne vil koble sig på dine celler og oxidere (= ødelægge) dem. Huden udsættes eksempelvis for dem gennem tobaksrøg, alkohol, smog, ozon og friturefedt. Desuden påvirkes de af stress og manglende søvn.

  1. Spis antioxidanter

For at begrænse dannelsen af frie radikaler, samt for at uskadeliggøre nogle af dem, der allerede findes, kan du tilføje antioxidanter gennem din kost. Vitaminerne C og E samt betakaroten er let tilgængelige antioxidanter. Gode fødevarer er: blomkål, broccoli, gulerod, citrusfrugter, spinat, bær, æg og fisk.

  1. Undgå sukker

Hvis dit blodsukker svinger meget i løbet af dagen, eller du har højt blodsukker gennem længere tid, vil det påvirke hudens bindevæv, som bliver stift og uelastisk. Derfor bør du holde dig fra raffineret sukker, hvidt brød, pasta og hvide ris. Hvis du alligevel spiser disse fødevarer, er det vigtigt, at de indgår i små mængder i et ellers nærende måltid.

  1. Drik kaffe og alkohol med måde

Alkohol trækker både vandet og de vigtige fedtstoffer ud af huden og udtørrer dermed huden indefra. Kaffe er meget vanddrivende og skyller mange gode mineraler ud. Én kop kaffe om dagen gør dog ingen skade i denne sammenhæng. Som kvinde bør du højst drikke syv genstande om ugen og fem på én aften.

Kategoriseret som hudpleje, sundhed, kost, beauty
135

Lotte Arndal

Bag enhver afhængighed gemmer sig en følelse. Det handler ikke om alkohol, cigaretter, økonomisk overforbrug eller den mad, du spiser for meget af. Det handler om den følelse, der ligger bag det, du gør. Og først ved at forholde dig til de følelser, der ligger bag dine handlinger, er du i stand til at ændre adfærd.

Abonnér på COSTUME nu! Se alle tilbud