Her er de største beautytrends i år 2016
© Anna Stokland / Balmain SS17 / Wenn.com / Instagram / @lauren_valenti

Husker du? 2016's største beautytrends

Selvom året snart er slut, kan du stadig lade dig inspirere af de bedste beautytrends – og se, hvilke af dem, der forbliver populære langt ind i 2017

24. december 2016 af Marie Alkestrup

Endnu et år er ved at være ovre, og vi kigger derfor tilbage på, hvilke skønhedstrends og makeuptendenser, som har fyldt mest i 2016. 

Dette har været år, hvor vi alle er blevet mere bevidste omkring vores tarme og mælkesyrebakterier, har fået mere blussende kinder og har sagt farvel til contouring til fordel for den skinnende makeuptendens strobing.

Se selv med her, og bliv meget klogere på, hvilke skønhedstrends, der har domineret 2016, og hvilke, som fortsætter i 2017. 

Psst ... Sådan får du mest ud af din mascara

Strobing

Strobing må næsten været 2016’s største makeuptrends, og den ser ikke ud til at give slip foreløbigt – især ikke efter, at flere modeller og stjerner, heriblandt Kim Kardashian, har erklæret, at contouring er ude.

Nu gælder det istedet strobing, som går ud på at fremhæve visse aspekter af dit ansigt såsom kindben og øjne ved at lægge enten fast- eller cremehighlighter. Det er en trend, som klæder alle, og som giver liv til selv det trætteste ansigt. Så for vores skyld må den highlightende trend gerne blive ved langt ind i 2017.

Mælkesyrebakterier

Selvom tarmen normalt ikke er noget, vi forbinder med skønhed, har vores fordøjelse fået ekstra stort fokus i skønhedsindustrien i år. Flere har nemlig påvist en forbindelse mellem en sund fordøjelse og en smuk hud. 

Og da man først opdagede, hvad mælkesyrebakterier kunne gøre for tarmen, og dermed huden, har flere brands også lanceret hudpleje med mælkesyrebakterier i


Skøn indefra

I stil med skønhedsbranchens fokus på tarmens betydning for vores udseende er der også flere, som er begyndt at dyrke devisen om, at skønhed kommer indefra. Forstået på den måde, at skønhed hænger sammen med de ting, vi indtager, og ikke blot hvad vi smører i hovedet. 

Derfor var kosttilskud i både pille- og pulverform meget populære i 2016, og den tidligere supermodel Elle Macpherson gjorde kun disse mere populære med lanceringen af The Super Elixir

Blussende kinder

Trenden går ud på at forme og fremhæve dine kindben og tindinger ved brug af blush, og den har for længst indtaget diverse blogs, Youtube-videoer og Instagram-billeder med hashtagget #draping.

Istedet for bare at lægge blush på æblet af din kind, skal den nu lægges helt op ved tindingerne og gerne lidt indover øjenlåget, ligesom man også så det i 70’erne. Ligeledes kan du ved denne trend også bruge flere blush-farver.

Start eksempelvis med en lys farve, som du lægger ved tindinger og kinder, og fremhæv derefter æblet af din kind med en en lidt kraftigere farve. Hold gerne dine valg af blush inden for de pink nuancer.

Vi forudsiger desuden, at vi kun kommer til at se meget mere til draping og lanceringer af mange smukke blush-paletter i år 2017, så det bliver endnu lettere at eksperimentere med den blussende makeuptrend.

Seeing red

Både læber og øjenskygger skulle holdes i røde jordfarver i 2016. Trenden fik især et genenmbrud efter, at Chanel lancerede den smukke kollektion Le Rouge Collection med skuespillerinden Kristen Stewart som kampagnemodel.

Store læber

Stærk anført af Kylie Jenner fik de volumniøse læber et stort boom – nogle ville måske mene, efter at have set diverse læbebilleder på Instagram, at trenden tog lidt overhånd?

Særligt var det matte farver, ligesom dem der også sås i 90’erne, som blev ekstra populære, hvorfor Mac også genudgav læbefarvenfarven Spice

Kylie Jenner og hendes voluminøse læber fik mange piger til at drømme om at få lidt mere fylde i læberne. 

© Wenn.com

Ren skønhed

Den naturlige og økologiske skønhedsbølge har kun taget til de seneste år, og i 2016 fik vi også mange lækre lanceringer til både hår og hud, hvor kvaliteten er helt i top.  

Derfor er vi mange, som har været glade for, at 2016 blev året, hvor Rudolph Cares lancerede hårpleje, og at skuespillerinden Gwyneth Paltrow lancerede sine meget omtalte Goop-produkter.


MERE FRA COSTUME

Måske er du interesseret i ...

Seneste