Slip af med urenheder: Spis laks hver dag
© Vogue Korea

Victoria Beckham afslører madvaren, der giver dig perfekt hud

Er du nysgerrig efter, hvordan Victoria Beckham kan have så fejlfri hud? Én hemmelig ingrediens har hjulpet hende helt af med urenheder

2. februar 2017 af Louise Gellert Kätow

At Victoria Beckhams hud er fejlfri er ingen tilfældighed. Modedesigneren afslørede i et nyligt interview med Net-a-porters digitale magasin The Edit hemmeligheden bag sin perfekte hud: En særlig madvarer, som hun spiser hver dag. Og når Victoria Beckham tilbyder skønhedstips, så lytter vi efter.

“Jeg ser en hudlæge i Los Angeles, der hedder Dr. Harold Lancer, som er utrolig, jeg har kendt ham i årevis – og han har reddet min hud,” siger Beckham og fortsætter: “Jeg plejede at have virkelig problematisk hud, og han sagde til mig 'Du skal spise laks hver eneste dag'.” 

Videnskaben har talt

At spise laks til hvert måltid lyder måske lidt overdrevet, indtil du indser, at der faktisk er videnskab til at bakke op om det. 

Laks og andre fede fisk er fulde af omega-3 fedtsyrer og vitamin A og C. Ikke alene er disse afgørende anti-inflammatoriske og fugtighedsgivende, men flere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem sund hud og forbruget af fisk.

En undersøgelse offentliggjort i European Journal Of Dermatology viste, at de, der spiste en kost rig på fisk og grøntsager havde betydeligt mindre akne end dem, der ikke gjorde. Andre undersøgelser har vist, at laks er forebyggende mod akne.

Hvis du er overbevist om at leve dit liv ligesom Victoria Beckham, er det bare med at gøre laks til en fast del af dine spisevaner. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste