• Kostvejledning med varig virkning!

    13. mar 2013 af Lotte Arndal

    Modtog med stor glæde i dag  nedenstående mail fra en af mine  boot camp deltagere fra januar  måned.

    Jeg siger til introduktionen, at mit  mål som vejleder er, at den forandring deltagerne opnår på  de 12 uger er varig. Læs: At de ikke tager det hele på igen, når de stopper forløbet hos mig.

    Hej Lotte

    Tænkte jeg ville sende dig en lille helbredsstatus :-)

    Dagens morgenmad:
    Lækker omelet bestående af masser af grøntsager, 3 økoæg og lidt revet parmesan på toppen.

    3 skiver røget laks.

    Hjemmelavet havregrød med æbler og kanel, lidt græsk yoghurt og frisk frugt.

    .... Med lidt variation på kød, fisk og omeletindhold, så har min morgenmad faktisk set sådan her ud hver dag siden jeg startede på bootcampen i januar.

    Det bedste er, at jeg har smidt yderligere 3kg på vægten siden den afsluttende test og er i øjeblikket i skarp træning til x-Triathlon om en måned.

    Så jeg kører på og har det fantastisk. Men jeg savner fællestræningen og saunagusen!! :-)

    hilsen.... 

    Læs mere om bootcampforløbet på www.lottearndal.dk og læs også her de mange testimonials fra tidligere bootcampere. 

    Læs kommentarer (0)
  • Laks med rodfrugter

    13. mar 2013 af Lotte Arndal

    Dette er et utroligt godt og sundt eksempel på et måltid. Faktisk både  morgen, middag og aften.

    På dette tidspunkt af året er der masser af gode rodfrugter at finde i  supermarkederne. De indeholder et hav af gode vitaminer, mineraler og  kostfibre. Og de smager fantastisk hvis du bager dem godt møre i ovnen og  drysser med sesamfrø. Sesamfrø indeholder både fibre og flerumættede  fedtsyrer, der som bekendt er utroligt vigtige for sundheden. Du bør ikke  riste sesamfrøene hårdt, men kun brune dem ved lav temperatur. Ellers  ændrer fedtsyrernes struktur sig, og så er de ikke sunde længere.

    Jeg elsker et stykke bagt laks til. Det er super nemt og igen - vanvittigt  sundt. Både proteinerne, D-vitaminet (som de fleste får for lidt af i de mørke  måneder) og de flerumættede fedtsyrer og nogle sande sundhedsbomber.
    Kategoriseret som kost, opskrifter, vægttab
    Læs kommentarer (0)
  • Umahro Cadoga:Hjemmelavet ketchup

    18. feb 2013 af Lotte Arndal

    Ketchup kommer egentlig fra Orienten, og oprindelig var en ketchup
    en slags fermenteret, tyk sovs med fisk, skaldyr og frugter. Mange af de ketchupper, som man kan købe færdige, er fyldt med tilsat sukker. Men rigtig ketchup bør ikke være en sukkerbombe, for så kan man jo ikke bruge den i alle de retter, som man har lyst til at bruge den til. Så denne version er selvfølgelig uden tilsat sukker. Nyd ketchuppen så tit og ofte og i de mængder, du ønsker.

    Mængde: Cirka en halv liter.

    Tilberedningstid: Cirka en time. Holdbarhed: Seks til syv dage i køleskabet, hvis ketchuppen er ikke fortæret inden da.

    Anvendelse: Alle retter, du normalt bruger ketchup til. Altså til kød, fjerkræ, til stegte ris (der selvfølgelig er brune),
    i burgeren (med de hjemmelavede boller på side 229) og til de økologiske pølser.

    Du skal bruge

    • 1 løg, finthakket
    • 1 fed hvidløg, finthakket
    • 2 spsk ekstra jomfruolivenolie
    • Hav- eller stensalt
    • Friskkværnet, sort peber
    • 2-3 dåser flåede tomater
    • 1⁄2 tsk paprika
    • 3 spsk hvidvins- eller æblecidereddike • 3-4 spsk mørke rosiner
    • 2-3 blommer, skåret i grove bidder
    • 1 banan, skåret i grove bidder
    • 1 æble, skåret i grove tern

    Så let er det

    Sauter løg og hvidløg ved meget lav varme i olivenolie, salt og peber i 10-12 minutter, til løgene er klare, bløde og søde. De må ikke begynde at brune!

    Tilsæt tomater, paprika, eddike, rosiner, blommer, banan og æble. Bring hele molevitten i kog. Skru så ned for varmen og lad ketchuppen simre i 30-45 minutter, til den er blevet tyk og dejlig.

    Blend ketchuppen, hvis den skal være helt fin ... Eller lad den forblive chunky. Smag til med ekstra eddike om nødvendigt.

    Kategoriseret som kost, opskrifter
    Læs kommentarer (0)
135

Lotte Arndal

Bag enhver afhængighed gemmer sig en følelse. Det handler ikke om alkohol, cigaretter, økonomisk overforbrug eller den mad, du spiser for meget af. Det handler om den følelse, der ligger bag det, du gør. Og først ved at forholde dig til de følelser, der ligger bag dine handlinger, er du i stand til at ændre adfærd.

Mest læste

Relaterede

  • lækkert kernebrød uden mel

    12. nov 2012 af Lotte Arndal
    • 100 g græskarkerner
    • 100 g solsikkekerner
    • 100 g mandler
    • 100 g valnødder
    • 100 g hørfrø
    • 100 g sesamfrø
    • 5 æg
    • 1 dl olie
    • 2 tsk. salt

    Sådan gør du

    Bland det hele sammen, kom massen i en smurt form - gerne en silikoneform.

    Bages 1 time ved 160 grader i en forvarmet ovn.

    Enjoy :)

    Læs kommentarer (0)
  • Yoghurt eller laks til morgenmad? hvad er bedst?

    8. nov 2012 af Lotte Arndal

    Nogle gange kan det godt være svært at forstå hvorfor jeg er så pokkers glad for at spise lidt ”utraditionelt” og aftansmads-agtigt om morgenen. Det kan jeg sagtens forstå, men nu har jeg lavet et lille eksempel, som forhåbentlig vil give det hele lidt mening.

    Jeg sammenligner her en ”normal” morgenmad med yoghurt og havregryn med én af mine egne favoritter, nemlig laks med grøntsager og bær. De indeholder stort set samme mængde kalorier og der er heller ikke den store forskel på fordelingen af makronæringsstoffer (fedt, kulhydrat og protein), men alligevel er der en kæmpe forskel i næringsindholdet:

    • 3 dl yoghurt naturelle
    • 1 dl havregryn
    • 10 mandler
    • 100 gram laks
    • 120 gram gulerod
    • 120 gram broccoli
    • 50 gram blåbær
     

    Energi: 1250 kJ / 299 kcal

    Protein:                 22,5 gram             (29.6 E%)

    Fedt:      7,4 gram                (21,6 E%)

    Kulhydrat:            37,2 gram             (48,9 E%)

    Kostfibre:         4,0 gram

    Anbefalet daglig dosis af følgende er dækket: *

    A-vitamin:            0 %

    C-vitamin:            0 %

    D-vitamin:            0 %

    B12-vitamin:      0 %

    B1-vitamin:         14 %

    E-vitamin:             36 %

    Calcium:                10 %

    Magnesium:       31 %

    Zink:       18 %

    Indhold af sunde, flerumættede fedtsyrer:

    Flerumættede fedtsyrer: 1,53 gram

     

    Energi: 1202 kJ / 287 kcal

    Protein:                 26,1 gram             (34,4 E%)

    Fedt:      11,5 gram             (33,7 E%)

    Kulhydrat:            24,2 gram             (31,9 E%)

    Kostfibre:         8,5 gram

    Anbefalet daglig dosis af følgende er dækket: *

    A-vitamin:            139 %

    C-vitamin:            234 %

    D-vitamin:            400 %

    B12-vitamin:      279 %

    B1-vitamin:         28 %

    E-vitamin:             44 %

    Calcium:                15 %

    Magnesium:       23 %

    Zink:       25 %

    Indhold af sunde, flerumættede fedtsyrer:

    Flerumættede fedtsyrer: 3,91 gram

    *for en kvinde på 65 kg med moderat fysisk aktivitetsniveau

    Blot ved at spise et sundt morgenmåltid, kan du altså få dækket dit behov af flere af de vitaminer, som mange ellers ofte er i underskud af (A, C, D og B12). Flere af dem er oven i købet dækket for flere dage. Det betyder selvfølgelig også, at du ikke skal spise samme sunde morgenmad hver dag, for så får du simpelthen overdosis af nogle af vitaminerne. Så det er altid vigtigt at variere.

    Kategoriseret som kost, opskrifter
    Læs kommentarer (0)
  • Fremragende opskrift på kålsalat

    21. okt 2012 af Lotte Arndal

    Fik denne fremragende salat serveret hos veninde.

    Rå rosenkål salat med ingefær (til 4 personer)

    Ingredienser:

    1/2 kg rosenkål

    75 gram valnødder

    Dressing:

    • 1 spsk mørk muscovadorsukker eller farin
    • 1 spsk fintrevet ingefær
    • evt. et streif af chiliflager
    • 2 spsk rødvinseddike
    • 2 spsk koldtpresset jordnøddeolie/olivenolie
    • Havsalt
    • Friskkværnet sort peber

    Sådan gør du:

    Skær den nederste del af rosen kålene af. Fjerne evt. misfarvede blade. Vask rosenkålene og skær dem i meget tynde skiver (de kan ikke bliver for tynde). Varm en pande op. Tilsæt valnødder og rist dem forsigtigt, indtil de tager mod farve, men ikke bliver brændte. Afkøl. Hak valnødderne groft, og sæt til side.

    Bland alle ingredienserne til dressingen sammen. Krydr generøst med salt og peber. Vend rosenkålen med dressingen, og lad den stå i stuetemperatur i mindst 1 time. VEnd med valnødderne lige inden servering.

    Kategoriseret som sundhed, kost, opskrifter, lotte arndal
    Læs kommentarer (0)
135

Lotte Arndal

Bag enhver afhængighed gemmer sig en følelse. Det handler ikke om alkohol, cigaretter, økonomisk overforbrug eller den mad, du spiser for meget af. Det handler om den følelse, der ligger bag det, du gør. Og først ved at forholde dig til de følelser, der ligger bag dine handlinger, er du i stand til at ændre adfærd.

Abonnér på COSTUME nu! Se alle tilbud