135

Costume blog

Kom med Costumes redaktion på arbejde, bag kameraet, med til events, modeserier, rejser og meget mere

Mest læste

Relaterede

  • Daft Disco

    24. maj 2013 af Sacha Vincent Hansen

    Jeg har savnet ham lidt, ham Pharrell Williams. Nu er han tilbage sammen med den franske duo Daft Punk, som tirsdag udgav albummet Random Access Memories. Pharrell lægger vokal til to af numrene på albummet, som er et lækkert moderne disco-album, hvor den funky varme disco-lyd bliver mikset med elektroniske lyde og vokaler og det fungerer faktisk rigtig godt. Jeg tror i hvert tilfælde at albummet kommer til at fylde godt op i mit lydbillede denne sommer.

    Det er fredag, det er disco, det er Pharrell Williams og mænd i pailletsuits. Jeg kan lide det!

    http://www.youtube.com/watch?v=h5EofwRzit0


    GOD WEEKEND!

    Kategoriseret som musik
    Læs kommentarer (0)
  • Fra Brøndby Strand til Stella McCartneys catwalk

    17. maj 2013 af Sacha Vincent Hansen

    Hun er opvokset i Brøndby Strand, men Ling Ly flyttede til London og opdagede genren grime. Da hun kom tilbage til Danmark hookede hun op med produceren Yo Akim og  sidste år udgave Ling Ly, som nu går under navnet Linkoban, så EP-en Super Into On It. Nummeret Like this fangede designeren Stella McCartneys opmærksomhed, som brugte det på catwalken til præsentationen af sin spring/summer-kollektion 2013.

    I løbet af det sidste år, har Linkoban spillet på forskellige klubber og festivaler rundt om i verden og har skabt sig et ry for at give nogle fede koncerter, så hvis du har lyst til at opleve hende live, så kan du stadig nå at købe billet til hendes koncert på Vega den 25. maj. Eller se hende på blandt andet Roskilde Festivalen til juli.

    På mandag, den 20. maj, udkommer Linkobans fuldlængde album Ox, hvor du finder føromtalte nummer Like this og den nyeste single Popgun Track. Begge numre kan du lytte til her:

    http://www.youtube.com/watch?v=qw-FcdYASIs

    http://www.youtube.com/watch?v=qDQ96NsxtH0


    GOD WEEKEND!

    Kategoriseret som stella mccartney, musik
    Læs kommentarer (0)
  • Birkin-effekten

    10. maj 2013 af Sacha Vincent Hansen

    Skuespillerinden og sangerinden Jane Birkin var i 1960'erne og -70'erne et af de store stilikoner og fik i 1984 en Hermés-taske opkaldt efter sig. Men hun er nok mest kendt for sit lange forhold til den franske musiker Serge Gainsbourg. De fik sammen datteren Charlotte, som er gået i moderens fodspor, både med skuespillet og musikken. Udover Charlotte har Birkin også døtrene Kate Barry, som er fotograf, og Lou Doillon, der i oktober udkom med sit første album Places (kun udgivet digitalt i Danmark). Et album, som rigtig hurtigt satte sig fast hos mig og som lige for tiden kører på repeat.


    Hvis du som mig allerede er fan af de tre damers stil, men ikke kender deres musikalske sider, får du her en lille introduktion til dem hver:

    http://www.youtube.com/watch?v=N3gr-lVmVTM

    Fra Lou Doillons album Places.

    http://www.youtube.com/watch?v=bs1BNBstU1c

    Fra Charlotte Gainsbourgs album Stage Whisper.

    http://www.youtube.com/watch?v=BbeB0AkVqD0

    Fra albummet Jane Birkin Serge Gainsbourg.


    GOD WEEKEND!

    Kategoriseret som musik
    Læs kommentarer (0)
  • Oh Land!

    3. maj 2013 af Sacha Vincent Hansen

    I går var det Oh Land's fødselsdag, i dag er det fredag og 20. maj udkommer hendes nye single Renaissance Girls, som forløber for et helt nyt album, der kommer til efteråret.

    Og det er ikke kun et nyt album hun har barslet med siden sidste udgivelse fra 2011, også hendes helt eget pladeselskab har set dagens lys. Selskabet hedder Tusk Or Tooth og som hun selv beskriver det: "Et selskab hvor kun fantasien sætter grænser." Den første udgivelse bliver hendes tredje studiealbum, der som sagt, udkommer til efteråret. Og jeg glæder mig til at høre, hvad hun nu har at byde på.

    Tillykke med det hele fra os på Costume!

    Og her er lidt fredagsstemning til jer:

    http://www.youtube.com/watch?v=-poK6OB-OMY


    GOD WEEKEND!

    Kategoriseret som musik
    Læs kommentarer (0)
  • "Jeg har sat hele garderoben til salg"

    2. maj 2013 af Tilde Mariann Andersen

    Costume var inviteret til brunch på Orangeriet i forbindelse med lanceringen af den nye webplatform Anywear, hvor du kan købe brugt kvalitetstøj (blandt andet fra Pernille Rosendahls klædeskab, yes yes yes!) og også sælge ud af din egen garderobe. Platformen tæller både et website og en app, og der er allerede gang i handelen med både dame- herre- og børnetøj. Fik vi lige nævnt, at du, hvis du er hurtig, kan nå at være med i lodtrækningen om en Céline-taske på sitet? Oh yes! Besøg www.anywear.dk.

    Sangerinde Pernille Rosendahl og blogger og butiksejer Stephanie Gundelach er to af kræfterne bag den nye handelsplatform. Costume fangede de to til et hurtigt interview.

    Hvad går Anywear ud på?
    Pernille Rosendahl: “Anywear er en e-handelsplatform, hvor folk kan handle med hinanden, købe og sælge brugt kvalitetstøj?”

    Sælger i jeres eget tøj?
    Pernille Rosendahl: “Ja!”
    Stephanie Gundelach: “Jeg har sat hele garderoben til salg, faktisk.”
    Pernille Rosendahl: “Mine ting er blevet solgt.”
    Stephanie Gundelach: “Er de? Der er mange, der byder på mine. Jeg har ikke solgt noget endnu, men jeg har mange gode ting. Jeg har nogle Stella McCartney-sko og en Stine Goya-hat.”
    Pernille Rosendahl: “Den vil jeg gerne købe!”

    Hvad er det Anywear kan, som andre lignende platforme ikke kan?
    Pernille Rosendahl: “Vi har koncentreret os meget om, at det skal være enkelt at handle på Anywear. Det er vores hovedoverskrift: Det skal være nemt! Vi lægger vægt på, at vi skal hjælpe brugerne rundt på siden.”
    Stephanie Gundelach: “Jeg tror, det handler meget om at inspirere brugerne til finde nogle gode fund. Det kan være uoverskueligt, men vi prøver ligesom at håndplukke nogle gode ting og inspirere folk til at købe det. Trends går jo tit igen, man kan jo genbruge en masse godt tøj, så i stedet for at det bliver smidt ud eller gemt væk, så er det fedt at man kan inspirere til at bruge det på en ny måde.”
    Pernille Rosendahl: “Det skal være mega lækkert. Vi kvinder kommer til at være mere og mere på vores smartphones, og vi skal kunne alt. Vi skal kunne stå ved vores garderobeskab og så bare lige tage et billede af det, vi gerne vil sælge, og så lægge det op. Det skal være nemt, ellers får vi det ikke gjort.”


    Pernille Rosendahl har blazer og bluse fra Acne, bukser fra Zara, stiletter fra Yves Saint Laurent på. Stephanie er i vintageblazer fra Valentino, Raf Simons-T-shirt, bukser fra & Other Stories, loafers fra Dieppa Restrepo hos B56.


    Fint kagebord - mums.


    Stephanie skar kagen for.

    Kategoriseret som vintage, anywear, brugt tøj
    Læs kommentarer (0)
  • Spot on Århus - her skal du spise og drikke

    1. maj 2013 af Sisse Laigaard Rasmussen

    Århus er en by, hvor størstedelen af befolkningen består af unge og studerende, og det er derfor også en by med et utal af hæng-ud steder. Hvis du er ny i byen, få du her nogle bud på Costumes Modeassistent Sisse Leigaard Rasmussens yndlingssteder

    Spisesteder

    • Vesterlauget - madbodega
      Vesterlauget er et rigtig godt hæng-ud-sted til den lidt kreative hipster-type. Det er en lille, lokal madbodega i Vestergade, som har formået at kombinere den traditionelle bodega-stemning med servering af lækker mad.
      www.vesterlauget.dk
      Vestergade 50, 8000 Århus C, Tlf: 86 18 21 00
    • Forlæns & baglæns - tapas
      Forlæns & baglæns er en lille hyggelig tapas-inspireret restaurant. Jeg er vild med den intime og uhøjtidelige atmosfære, hvor man kan nyde godt af de små retter.
      Restauranten ligger i Jægergårdsgade, som ligger på frederiksbjerg - den bydel som århusianerne i tidens løb har måttet forsvare overfor københavnerne. I Århus findes et Frederiksbjerg, altså bare med J.
      www.forlaensbaglaens.blogspot.dk
      Jærgergårdsgade 23, 8000 Århus c.
    • Råbar - rawfood
      Fra kl. 10 om morgenen kan man komme forbi til en omgang rå morgenmad med de lækreste smoothies og friskpresset juice. Bliver man hængende lidt længere, kan man få glæden af en Rawfood-salat eller rå sandwich. Det er et ret hyggeligt sted, fordi det ligger lidt afsides og gemt bag voxhall.
      www.raabar.dk/rabar
      Vester allé 15, 8000 Århus C, Tlf: 25667800
    • Sct. Oluf - fransk restaurant
      Sct. Oluf er en velkendt fransk-inspireret bistro i det hyggelige Mejlgade. Her går man aldrig galt i byen - prisen er lav og kvaliteten er høj. Man skal ikke forvente gourmetmad, men her er en helt unik frankofil-80’er stil over stedet, som simpelthen er et besøg værd. Og så kan man slippe af sted med 3 retter for sølle 145 kroner. Hvis der er plads, så gør dig selv den tjeneste at sætte dig i den hyggelige baggård.
      Mejlgade 33, 8000 Århus


    Kaffe & brunch

    • Klassisk 65
      Bistroen Klassisk 65, laver den lækreste brunch. Der er en dejlig uformel og afslappet stemning, som gør, at man selv på en søndag med hovedpine har lyst til at blive hængende. Psssst: de laver virkelig gode pandekager!
      www.klassiskbistro.dk
      Jærgergårdgade 65, 8000 Århus C
    • Lynfabrikken
      Lynfabrikken er det perfekte sted at nyde en kop kaffe eller sin frokost, da stedets tagterrasse har udsigt over hele byen. Her emmer af design og grafiker-typer, som også bruger stedet som studie-og arbejdsplads. Udover lækre madsager er det også muligt at købe lidt forskellige bøger og designting.
      www.lynfabrikken.dk
      Vestergade 49, 8000 Århus C
    • Englen
      Café englen er en klassisk og meget velkendt café i det Århusianske-miljø. Englen har eksisteret i mange år og vil man være sikker på en god café brunch eller Engle-burger (god til tømmermænd) - så kommer man aldrig helt galt afsted her.
      www.cafe-englen.dk
      Studsgade 3, 8000 Århus C
    • Great cofee
      Inde i en baggård i Klostergade, i de gamle Chokolade Fabriks lokaler, ligger Great Coffe. Her huserer en af verdens bedste baristaer, så det giver næsten sig selv...
      www.greatcoffee.dk
      Klostergade 32 H, st. (gården), 8000 Århus C

    Barer

    • RIS RAS - ølsted
      RIS RAS ligger i Mejlgade, som er en af de hyggeligste gader i Århus - tæt på latinerkvarteret. RIS RAS er en café-bar, hvor man altid kan komme og hænge ud i de velkendte slidte sofaer eller få en god sludder i baren. På RIS RAS er der masser af kolde øl og så må man oveni købet ryge alt det man vil! RIS RAS serverer ikke mad, men til gengæld må man meget gerne selv medbringe en sandwich.
      www.caferisras.dk
      Mejlgade 24, 8000 Århus, Telefon: 86 18 50 06
    • Sway - bar
      Sway er en bar for dem, som kan lide bordfodbold og gulddamer. Her bliver primært spillet indierock og så skal man kunne klare en smule cigaretrøg. Udover den lidt maskuline vibe, så er der altid fyldt godt op af begge køn.
      Sct Glems Torv 17 Kld., 8000 Århus C
    • Apotheket - cocktails
      Er man derimod lidt mere til cocktails og lidt let mad, så er Apotheket et forholdsvist nyt skud på stammen i Århus. Apotheket er, som i ordets betydning, et oprindeligt apotek, og man kan stadig fornemme den gamle apotekerstemning i de moderne omgivelser i Jægergårdsgade. Man kan både få serveret lækre nordisk-inspireret cocktails og lette retter.
      www.stpaulsapothek.dk
      Jærgergårdsgade 76, 8000 Århus C

    Tømmermænds-mad

    • Byens Burger
      Byens Burger har eksisteret ligeså længe jeg kan huske, og det er uden sammenligning Århus’ bedste burger. Her vælger du selv, om du vil have en bøf på 100 gram eller helt op til 1000 gram. Det er her du kan kurere tømmermændene, men også et godt sted til natmad.
      www.byensburger.dk
      Thorvaldsensgade 1, 8000 Århus C
    • Kowloon - thailandsk
      Personligt  elsker jeg stærkt og krydret mad, når jeg har tømmermænd. Derfor kan jeg ikke komme i tanke om noget mere oplagt end en god omgang thailandsk mad. Kowloon er en lille thailandsk/kinesisk restaurant, som udefra set sagtens kan føre tankerne i retningen af en grillbar, men fortvivl ej, de laver den bedste grønne karry!
      www.kowloon.dk
      Banegårdsgade 33, 8000 Århus C
    Kategoriseret som
    Læs kommentarer (0)

Abonnér på COSTUME nu! Se alle tilbud