Læs også

Chanel-tasker for en kvart million

Hej Miss Costume

Jeg vil gerne have hjælp til en skoletaske til 3. g efter ferien. Den skal være rummelig uden at være stor, og må gerne være feminin uden poptøset.

Hilsen Sabrina

Kære Sabrina

Tak for dit brev. Tasken er den ultimative accessory til os piger, og når den skal være ret rummelig og trendy på samme tid, så er der flere ting, man skal tage stilling til:
Hvilken prisklasse og kvalitet. Jo bedre kvalitet jo bedre holdbarhed. I den højere ende af skalaen er der klassiske mærker som Max Mara, Chloé og Chanel. Hos Max Maras flagshipstore i København vil du finde klassiske tasker designet af store internationale gæstedesignere, blandt andre Karl Lagerfeld. Invester i en klassisk taske med plads til computeren og læsebøgerne, som kan holde i mange år, og som aldrig går af mode. I mellemprisklassen finder du gode bud hos blandt andre By Malene Birger, som du især kan finde på Trendsales.dk til salg og ofte i lækre kvaliteter. Trendsales er klart et mekka for os taske-shopaholics, som gerne vil skifte til ny taske, hver sæson for lidt færre penge. Iblandt highstreet mærkerne Bestseller, H&M og Topshop har du mulighed for at finde gode rummelige tasker, der kan bruges til sommerstart. Her har du mulighed for at udskifte den uden så mange kvaler, når der kommer nye trendy tasker til næste sæson. Rigtig god skolestart!

Kærlig hilsen Miss Costume

Klik her, og læs flere svar fra Miss Costume 

Skriv til miss@costume.dk

 

 

Nyheder