tørshampoo, få en sund hovedbund og pænere hår med disse hårtips
© Anna Stokland

3 tips, du skal kende, hvis du er afhængig af tørshampoo

Få endnu mere ud af din tørshampoo, og lær, hvilke råd du skal følge, hvis du vil undgå tyndt hår og kløende hovedbund

23. juni 2017 af Marie Alkestrup

Tørshampoo er magi på dåse, der på et splitsekund giver illusionen af nyvasket hår. De fleste er formentlig bekendte med tørshampoo, men mange glemmer at bruge produktet korrekt eller forebygge, at hovedbunden ikke tager skade. 

Her får du de tre vigtigste huskeregler, som enhver med tørshampoo-afhængighed bør kende.   

Psst ... Her er alternativet til tørshampoo

1. huskeregel: En ugentlig dobbeltrens

De seneste par år er flere blevet opmærksomme på, at brugen af tørshampoo kan give en både tør, kløende og skællende hovedbund. Bruger du ofte tørshampoo, er det derfor vigtigt at få renset hovedbunden ordentligt. 

Gør det til en vane at give hovedbunden en dybderens hver eller hver anden uge, inden du bruger din normale shampoo og balsam. Du kan enten vælge at købe en eksfolierende shampoo til formålet eller at lave din egen hovedbundsscrub bestående af shampoo og sukker. Formålet med den ekstra rens er at befrie hovedbunden for de rester af tørshampoo, som kan klæbe sig til hovedbunden. 

Laget af produkt på hovedbunden tiltrækker både ekstra skidt og gør det sværere for dine hårrødder at vokse ordentligt, hvilket kan resultere i hårtab, skæl og glansløst hår. 

2. huskeregel: Giv tørshampooen tid til at virke 

Så snart produktet er sprayet i håret, vil de fleste skynde sig at rede det igennem for at fjerne eventuelle synlige spor fra tørshampooen. Det er en fejl, som gør, at din tørshampoo ikke bliver nær så effektiv, som den kunne være. Lad istedet produktet sidde i omkring ti minutter, før du reder det igennem. Således får produktet lov til at suge alt fedtet op, hvilket give et mere effektivt og holdbart resultat. 

Husk også at dele håret op i forskellige sektioner, hvor du løfter godt op i håret og sprayer tørshampoo ind under det. Det giver både et løft til håret, og sikrer dig et endnu friskere hårlook. 

3. huskeregel: Tørshampoo behøver ikke kun at komme i hårrødderne

Vil du gerne have ekstra fylde i hårets længder, skal du prøve den nye metode, der inkluderer både olie og tørshampoo. 

Først skal du varme en anelse olie op i håndfladerne, som du derefter fordeler i hårets spidser. Derefter skal du spraye lidt tørshampoo over spidserne af dit hår. Det lyder måske lidt utraditionelt, men resultatet giver velfugtede spidser, der samtidig har lidt mere fylde og tekstur på grund af tørshampooen. Husk at bruge en tørshampoo til mørkt hår, hvis du er brunette, så du undgår det grålige skær.


MERE FRA COSTUME

Måske er du interesseret i ...

Vores favoritter fra Becksöndergaard

6 ldt3wbo4lvu7i1xnrgkmgg
5 3qnsbiiu3qfng rvedwdpw
4 d708tii7iwsauckhj3dkpw
3 r2ynyavivv5umn7inhlgdw
2 sbtmlukc1cba8y6r0ljzza
1 2yguvawsi0c1iyq8two35q

Seneste