Dit hår er nok ikke, så sundt som du tror: derfor skal du vælge silikonefri hårpleje
© Anna Stokland / Victoria Beckham SS17

Dit hår er nok ikke så sundt, som du tror

Mange af de produkter, der giver blankt og blødt hår, indeholder en skadelig ingrediens, som på sigt medfører tørre og tynde lokker. Få et overblik over, hvad du bør undgå

6. april 2017 af Marie Alkestrup

De fleste kvinder vil gerne have smukt, blankt hår, og derfor findes der masser af produkter til formålet. 

Mange produkter anvender silikone med henblik på at give håret et blankt udseende, hvilket har en umiddelbar effekt, men er skadeligt for håret på lang sigt, ligesom det er tilfældet, hvis der er silikone i hudplejeprodukter.

Psst ... Her er de 10 hårtips, eksperterne ville ønske du kendte

Silikone lægger sig på hårstråerne, får det til at føles blødt og giver illusionen af et sundt og blankt hår, men det blanke look kommer ikke som følge af en velfugtet manke, men i stedet fra den gummiagtige silikone. 

Da silikonen lægger sig om hårstråerne, bliver det svært for andre plejeingredienser at trænge igennem, hvilket medfører tørt hår og splittede ender. Ligeledes vil silikonelaget gøre det lettere for støv og skidt at klistre sig til og forstyrre hovedbunden, hvilket kan resultere i tyndere hår.

Silikone giver altså en øjeblikkelig effekt på hårets udseende, men vil i det lange løb medføre skader, som kan være svære at få bugt med. 

Derfor er det en god idé at tænke over indholdet af silikone i både shampoo og balsam, ligesom du kan forsøge at minimere brugen af stylingprodukter med silikone i. Hvis du gerne vil undgå silikone, skal du holde øje med ingredienser, der indeholder endelsen -cone eller -oxane. 

Husk også at få renset hovedbunden fri for silikone ved en gang imellem at bruge en dybderensende kur, da almindelig shampoo ikke altid er nok til at få silikonen ud af håret.  

Shampoo, balsam og hårkur som er silikonefri og renser håret for silikone

Silikonefri shampoo: Timeless shampoo, Living Proof hos Stylebox.dk 76 kr. // Silikonefri balsam: Conditioner, Purely professional 175 kr. // Dybderens til hovedbund og hår: Absolut repair cleansing conditioner, L'Oréal Professionnel ca. 160 kr. (forhandles i udvalgte frisørsaloner) 

Måske er du interesseret i ...

Seneste