Smuk hud: Sådan får du smuk hud

Billede af Costumes bidragsyder, Sara Maria Dyrberg, fra en serie i Elle France. Fotograf: Lothar Schmidt

4 hurtige råd til, hvordan du får smuk hud

Du behøver ikke investere i dyre produkter for at få smuk hud. Her guider vi til 4 helt naturlige metoder, som samtidig ikke tømmer bankkontoen

15. november 2016 af Sara Maria Dyrberg

Smuk hud er afgørende for ens udseende, og der eksisterer alverdens dyre produkter, som hjælper dig godt på vej. Dog behøver du slet ikke at tømme bankkontoen for at opnå misundelsesværdig hud; det kan også lade sig gøre med helt naturlige ingredienser og gode vaner.

Læs med her, hvor Costumes bidragsyder Sara Maria Dyrberg guider dig til at få smuk hud – helt naturligt. 

Olie

Husk de essentielle fedtsyrer, særligt Omega 3 fedtsyrer, som findes i de fede fisk. Fedtsyrer findes i alle kroppens cellemembraner og binder cellerne sammen, så det er helt essentielt at få nok omega 3 fedtsyrer for at opretholde en smuk hud. Det er de færreste der får nok Omega 3 gennem kosten, så det er en god idé med et tilskud.

Søvn

Når vi sover om natten, restituerer cellerne i kroppen. Det er blandt andet vigtigt for kroppens produktion af kollagen og elastin. Det er de to proteiner, der sørger for at gøre huden stærk og smidig – med andre ord det, der gør, at huden ser ung ud. 

Motion

Når vi dyrker motion, øges kroppens blodgennemstrømning, og derved iltning af det blod, der skal løbe til musklerne og cellerne. Det giver glød og farve, og gør ansigtet såvel som kroppen sund.

Vand

Husk at drikke rigeligt med vand. Cirka to liter om dagen. Når man er dehydreret ses det i ansigtet og huden bliver tør, farveløs, og indsunket. Forestil dig hvordan en plante, der ikke får nok vand, begynder at hænge.

Artiklen er skrevet af model og grundlægger af Nui Cph, Sara Maria Dyrberg – læs mere om Sara her.

Måske er du interesseret i ...

Seneste