Mændende bag Han Kjøbenhavn, Tim Hancock og Jannik Wikkelsø Davidsen.

Han Kjøbenhavn: Det bedste ved at designe til kvinder

Mændene bag det populære københavnermærke taler ud om danske kvinder, kvindemode og kvindekroppen

1. februar 2017 af Amira Høg Daimar

Han Kjøbenhavn har nydt stor succes de senere år, hvor mærket har positioneret sig som et af de stærkeste brands inden for herremode i Danmark. 

For et halvt år siden valgte Han Kjøbenhavn at udforske ukendt territorium og introducerede kvindedesign for første gang under Copenhagen Fashion Week i august. 

Under den igangværende vintermodeuge er mærket igen på banen med tøj til kvinderne, og denne gang er kvindekollektionen næsten ligeså stor som herrekollektionen. 

Her kan du møde Han Kjøbenhavns grundlæggere, Tim Hancock og Jannik Wikkelsø Davidsen, til en snak om danske kvinder, kvindemode og kvindekroppen. 

HVORFOR SATSER I PÅ KVINDEMODE?

“Det sker som et led i en naturlig udvikling. Vi har lysten og vi føler os klar til at bringe kvinderne ind i fortælingen om Han Kjøbenhavn, ligesom for eksempel vores film og shows også er en del af den. 

Vi har længe mærket interessen og efterspørgsel på en decideret kvindekollektion. Det spiller selvfølgelig også ind. Men at det sker netop nu, er ikke en nøje kalkuleret plan.”

HVAD ER JERES FAVORIT KVINDE-STYLE? 

“Styles, som kan balancere noget råt og feminint på samme tid.”

HVAD ELSKER I MEST VED DANSKE KVINDER? 

“I forhold til mode, er de mere modige end mænd. Kvinder virker generelt mere åbne for alternative løsninger. Det giver lidt større frihed og åbner den kreative proces op. Man får større mulighed for at skabe noget ekstraordinært, uden at tabe forbrugeren i processen.”

HVILKE KVINDER INSPIRERER JER? 

“Vi inspireres ikke direkte af personer eller specifikke ting, men tager udgangspunkt i os selv og vores rødder og de ting, der sker omkring os. Man fungerer jo lidt som en svamp: Vi suger en masse indtryk til os konstant – både bevidst og ubevidst. 

Når man så sætter sig ned og starter processen, ligger alle de her ting allerede i én, og så handler det om at gøre det personligt, relevant og interessant.”

Han Kjøbenhavn SS17. 

© Copenhagen Fashion Week

HVAD ER FORSKELLEN PÅ AT DESIGNE TIL MÆND OG KVINDER? 

“Man skal selvfølgelig tage højde for kroppen, og der kan være lidt teknikaliteter, som skal tilpasses. Men ud over det er der ingen forskel. I begge tilfælde handler det om at skabe et udtryk, der passer til den historie, vi prøver at formidle.”

HVAD HAR VÆRET DEN STØRSTE UDFORDRING? 

“At designe noget som indkapsler Han Kjøbenhavns dna, uden at det bliver for androgynt og fjerner det attraktive ved kvinden. Det kan være en udfordring at finde netop den balance.”

HVAD ER DET SJOVESTE VED AT DESIGNE TIL KVINDER? 

“Som nævnt tidligere, er der lidt mere frihed i designprocessen og det er endnu en kreativ udfordring, hvilket altid er interessant.

Så længe, det er lystbetonet, er det altid sjovt at skabe noget nyt og tilføje mere til Han Kjøbenhavns univers.”

Måske er du interesseret i ...

Vores favoritter fra Avène

15 se lotion micellaire 400ml pb9u53blq64jjfzws0rwia
09 hydrance legere 40ml yr689nlm97i6mcxucgxqig
16 ystheal intense 30ml apl ggqln0ywginmph0 aalc g
17 trixera lait 400ml ivwysqg332uunp evkmwrg
09 sprayeau 150ml b1h8us36jjbc7fqf4oq1tw
09 masque apaisant 50ml i6rbagwyzzytfafki go0g

Seneste