4 ting der gør dig lykkelig – og ulykkelig

Hvad skal du gøre mere og mindre af for at blive lykkelig? Costume giver dig (nogle af) svarene her

© En glad Jane Birkin fotograferet af Tony Frank

Vi er så overdrevne lykkelige her i Danmark. Det viser undersøgelser om og om igen. Men hvorfor er vi det? Og er vi det overhovedet? I Costumes nye nummer har journalist, Liv Collatz, undersøgt den danske lykke. Og hvilke slags mennesker, der bliver lykkelige. Her kan du læse om fire ting, der gør dig både lykkelig og ulykkelig.

**FIRE TING, DER GØR DIG LYKKELIG:

  1. Læg pengetankerne væk**
  2. Lykken er måske en stor Lotto-gevinst, tænker du. Bevares, det har vi alle sammen tænkt. Men vil du være lykkelig i livet, skal de materielle ting ikke fylde meget i dine håb og drømme. At få en ny bil eller en ny kjole er en kortvarig glæde, der ikke holder ved, fordi vi vænner os til det. Folk, der prioriterer penge højt i livet, får lettere depression, angst og et lavere selvværd, viser forskning.

2. Vær god ved hverdagen

  • Hvem vil ikke være lykkelig på en palmestrand i Caribien eller på en ferie i New York? Vi kæder tit lykken sammen med de ekstraordinære tider i livet, men lykken ligger også i hverdagen. Du bliver gladere af at værdsætte små ting midt i alle leverpostejsdagene og huske på de gode ting, der er sket i løbet af dagen. Stop and smell the roses – også bogstavelig talt.

3. Tag initiativ på arbejdet

  • Har du en jobidé, så fortæl den til din chef. Hjælp en kollega, foreslå noget kreativt, gør noget konstruktivt. At tage initiativ på jobbet giver en følelse af belønning og at være i kontrol. Siden vi bruger mange af vores vågner timer på at arbejde, vil følelserne give lykke.

    4. Run, run, run

  • Det behøver ikke være løb, det kan være et frisk slag rundbold, en svømmetur, en yogatime eller et par omgange med vægtene. Det er ingen overraskelse, at motion gør din krop lykkelig. Det gør også din hjerne glad med endorfiner, kroppens eget lykkestof. Sommeren er her, så op på cyklen, ned i løbeskoene, find den fodbold og kom afsted. Lykken venter.

**FIRE TING, DER GØR DIG ULYKKELIG

  1. Din indre kritiker**
  2. Den kommer nogle gange, den irriterende, bedrevidende, nedladende stemme bagerst i hovedet. Den stemmer, der fortæller, at du ikke er god nok, at du ikke er pæn nok, at du ikke kan finde ud af noget. Tag den stemme og afliv den. De negative tanker om dig selv saboterer dig og dit potentiale – glem den og gør det, du har lyst til. Du kan godt score den fyr og få det job. Sig det til dig selv i stedet, og lykken er meget nærmere.

2. At bære nag

  • Hvem sagde hvad om din nye fyr, din frisure, dine tænder, whatever? Og hvem startede lige skænderiet i den der brandert for to år siden? Let it go. Du bruger enormt meget energi på at bære nag, som du i stedet kunne bruge på positive tanker. Gør noget ved sagen, glem det, tilgiv det: Kom i hvert fald videre, for nag gør dig langt fra glad. Tværtimod.

3. Perfektionisme

  • I disse glansbillede-instagram-tider er det mere vigtigt end nogensinde at huske på, at ingen er perfekte. Heller ikke selvom de ser sådan ud på de sociale medier, eller lyder sådan, når du mødes med din altid perfekte veninde til kaffe. Stop bekymringer om ikke at have det uspolerede udseende, hjem og liv. Du bliver meget lykkeligere af at acceptere, at tingene er, som de virkeligt er. Ikke hvad de kunne være i en perfekt verden uden mavedeller og kæresteskænderier.

4. Negative folk

  • Livet er ikke ren happy-go-lucky hele tiden. Men det er en del af det. Alligevel fokuserer nogen udelukkende på ulykken og det negative. Drop de folk, der konstant og konsekvent ser verden gennem et kulsort filter, for det smitter lynhurtigt. Andres ulykkelighed bliver din ulykkelighed.