Ny Skam-video: Afslører den hovedpersonen i sæson 4?
© Skam

Ny Skam-video: Afsløres hovedpersonen i sæson 4?

Der er netop blevet lækket en paparazzi-video af optagelserne til næste sæson af Skam, som meget vel kan afsløre successeriens nye hovedperson

16. marts 2017 af Marie Alkestrup

Efter det sidste afsnit af Skam rullede over skærmen tilbage i 2016, har der været mange spekulationer: Vil der overhovedet komme en sæson fire, kan vi se den i Danmark og hvem bliver den nye hovedperson?

Her på Costume har vi givet vores bud på sidstnævnte, men nu ser det ud til, at vi tog fejl. 

For nu er der langt om længe nyt fra Skam, og klippet afslører muligvis, hvem vi kommer til at følge i sæson fire.

De nye informationer kommer dog ikke fra NRK, men derimod fra Norske Dagbladet, som har skudt en paparazzi-video af optagelserne til serien. 

Videoen afslører en scene, der udspiller sig på togstationen Hasle i Oslo. Her ses vores yndlingspigegruppe, Vilde, Sana, Eva, Noora og Chris, samt en flok drenge, som ikke umiddelbart ligner nogle af de kendte karakterer. Drengene kommer gående imod pigerne med nogle balloner, som de overrækker til Vilde.

Ud fra dette klip kunne man derfor få fornemmelsen af, at det er Vilde, som bliver centrum for næste sæson af Skam.

Intet er endnu bekræftet, men vi vil bestemt ikke have noget imod at følge Vilde gennem sæson fire. Kom så med den trailer! 

Måske er du interesseret i ...

Seneste